2022-11-24 06:37:00

Vejle forlænger med Miiko Albornoz igen

Vejle har for anden gang på kort tid forlænget kontrakten med Miiko Albornoz, der nu er på kontrakt til 2025. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer meddelte Vejle, at man havde forlænget kontrakten med Miiko Albornoz, der ellers stod til at have kontraktudløb, og nu har han fået endnu en kontraktforlængelse. 

I sommer forlængede Miiko Albornoz til sommeren 2023, men denne gang er der kommet lidt flere år på kontrakten. 

Svensk-chileneren har nemlig underskrevet en kontrakt med Vejle, der gælder frem til sommeren 2023. 

- Vi har over det seneste år arbejdet målrettet på at skabe tydeligere kontinuitet og bedre balance i vores spillertrup. 

- En del af vores sportslige strategi til at opnå begge dele er at skabe en erfaren stamme af spillere, som besidder tydelige lederegenskaber og er profiler på banen, og begge dele kendetegner Miiko Albornoz. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Vejle forlænger med Miiko Albornoz igen
Foto: Vejle Boldklub

- Forud for indeværende sæson havde vi en klar forventning om, at Miiko ville blive en profil for os, og med sit tocifrede antal målgivende afleveringer og sine mange flotte præstationer har han på alle måder indfriet den forventning.

- Sådan en efterårssæson afføder selvfølgelig interesse, men sammen med Ivan Prelec har vi haft en konstruktiv dialog med Miiko, som tydeligt har tilkendegivet, at han vil blive i Vejle Boldklub og fortsætte med at spille en vigtig rolle i vores projekt på langsigtet basis, hvorfor det er meget tilfredsstillende, at vi nu er nået til enighed om en flerårig kontraktforlængelse, fortæller Vejles sportschef Marius Adrian Nicolae til klubbens hjemmeside. 

Miiko Albornoz står noteret for 34 kampe i Vejle-trøjen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce