En prominent skikkelse bliver hængende i Stuttgart.
Profilen Maximilian Mittelstädt har nemlig forlænget sin aftale med de kommende Champions League-deltagere til 2028.
Denne sommer var venstrebacken med det tyske landshold, der spillede EM på hjemmebane, og her figurerede han i fire ud af holdets fem kampe.
EM-udtagelsen kom efter, at Mittelstädt i den forgangne sæson spillede 31 Bundesliga-kampe for Stuttgart, hvor han kvitterede med to mål og fire assists fra venstrebacken.
Hovedpersonen er selv tilfreds med, at han fortsætter i Stuttgart.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget glad for min kontraktforlængelse. Fra første dag har jeg følte mig meget tilfreds og hjemme i VfB Stuttgart, hvor jeg faldt meget hurtigt til. Sidste sæson var meget speciel for os alle, da vi sluttede på ligaens andenplads og kvalificerede os til Champions League, siger Mittelstädt til Stuttgarts hjemmeside.
- Jeg er meget taknemmelig over for alle, der har støttet mig undervejs. Jeg ser frem til de næste par år i VfB-trøjen med den fremragende støtte fra vores fans i Bundesliga-kampene, pokalturneringen og Champions League.
27-årige Mittelstädts kontrakt stod oprindeligt til at udløbe til sommeren 2026. Nu får han to år mere i hvidt og rødt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Stuttgart
Bundesliga




































