


Ibrahim Said får nok ikke den sjoveste bustur hjem til Viborg efter nederlaget til Lyngby Boldklub søndag.
Lige inden pausen dummede Viborg-profilen sig gevaldigt, da han nedlagde Marcel Rømer.
Dumheden kom dog først efterfølgende, da Said i samme ombæring valgte at trampe ned på Rømers inderlår, og det kostede et rødt kort.
Det var en aktion, som endte med at give Viborg store problemer i resten af kampen, siger cheftræner Jakob Poulsen.
- Det er klart. Vi havde vanskeligheder i den sidste halvdel af første halvleg med at skabe noget. Når vi også er en mand i undertal, bliver det nok ikke nemmere.
- Det er jo sådan, det er i fodbold. Jeg synes, vi prøvede at få lagt en plan. Jeg kan ikke sætte noget på indsatsen i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Folk arbejdede benhårdt og gav det et skud. Når vi er bagud med to, så er det lidt svært.
Jakob Poulsen tilføjer, at han ikke havde talt med Said efter kampen om den afgørende hændelse.
- Jeg gav ham et klap på skulderen i pausen, og så var det det.
- Han var selvfølgelig utrolig ked af det, det siger sig selv.
Det var en klodset aktion, som Said satte sig selv i, men det havde Viborg-cheftræneren svært ved at kommentere på.
- Det ved jeg jo ikke. Jeg vil ikke stå og kommentere på noget, jeg ikke har set, siger Jakob Poulsen.
I kan se Ibrahim Saids røde kort i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga




































