3. division -VSK Aarhus vil lave ravage i 3. div: Har fordel
Foto: VSK Aarhus
2022-04-27 09:48:00
Foto: VSK Aarhus

VSK Aarhus vil lave ravage i 3. div: Har fordel

VSK Aarhus-profilen Mathies Skjellerup siger til bold.dk, at han satser på, at holdet kan lave ravage i de to næste opgør mod Frem og FC Roskilde i 3. division. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

VSK

2 - 0

FCR

FC Roskilde, Frem og VSK Aarhus kæmper i øjeblikket om to oprykningspladser til næste sæson af 2. division. 

Lige nu er VSK Aarhus den jagtende klub, da Aarhus-mandskabet har fire point op til Frem på andenpladsen og ti point op til FC Roskilde. 

De næste to kampe er dog mod netop FC Roskilde og Frem, og de to opgør kan være med til at definere sæsonen for Aarhus-klubben. 

Den tidligere Superliga-spiller og nuværende VSK Aarhus-profil Mathies Skjellerup siger til bold.dk, at han går efter, at mandskabet kan skabe noget ravage mod de to tophold.

- Vi er kommet lidt bagfra, så det har ikke været vores mål hele sæsonen (at rykke op, red.), som det eksempelvis har været for Frem. Så jeg tænker, at det kan være en fordel, at vi kommer nedefra og skal jagte dem. Vi har alt at vinde og intet at tabe, synes vi selv. 

- De to næste kampe er mod Frem og Roskilde, og de to kampe kommer nok til at sætte stemningen lidt. Hvis det kommer til at gå godt der, så tror jeg, at der kommer til at være en rigtig god tro på det i truppen. De næste to kampe bliver ret afgørende for, hvordan det kommer til at se ud, siger Mathies Skjellerup til bold.dk. 

Hvordan vil du vurdere jeres chancer mod FC Roskilde og Frem?

- Vi har en god tro på, at vi kan lave noget ravage. Vi spillede uafgjort senest, vi spillede mod Roskilde hjemme. Vi spillede også uafgjort mod Frem ude, så vi kan godt være med, og vi tror helt sikkert godt, at vi kan nappe tre point i en af kampene. Om det så bliver seks point, det er drømmescenariet. Fire point vil også være lækkert. 

Skarpt koncept

25-årige Skjellerup siger, at VSK Aarhus består af mange unge og talentfulde spillere, der har en helt klar plan.  

- Vi har en ret ung trup og et ret skarpt koncept, og jeg tror også, at det er derfor, at det fungerer så godt lige nu. Alle ved, hvad de skal på banen, og så er der nogle dygtige boldspillere. 

- Også selvom man kommer oppefra, så er det ikke bare lige at gå ind at spille i 3. division, som man måske kunne tro. Det er nogle dygtige spillere og gode individualister, i forhold til hvad man skulle tro i 3. division.

Du tror på, at holdet kan lave noget ravage. Hvad kan I som hold?

- Vores koncept er helt klart vores stærkeste. Vi står enormt godt på banen og skaber mange chancer for tiden. Før har vi måske haft lidt problemer med at score på vores chancer. Vi har vundet 3-1 i den seneste kamp, så vi har den selvtillid lige nu, så vi kan spille med i toppen.

Skjellerup har tidligere spillet i Superligaen for Hobro, men kantspilleren har ingen planer om at komme op på øverste hylde i Danmark igen.

- Troen på, at jeg skal få en karriere, er nok faldet, efter jeg er kommet til Aarhus, hvor jeg er begyndt at studere. 

- Alting kan gå stærkt i fodbold, men jeg satser ikke på en karriere indenfor fodbold mere. Jeg er et godt sted mere. Jeg har ikke ambitioner om at skulle spille i Superligaen igen, siger Mathies Skjellerup til bold.dk. 

VSK Aarhus møder FC Roskilde lørdag 30. april klokken 13.30 i Aarhus. 7. maj venter Frem. Mathies Skjellerup er noteret for otte mål i denne sæson. Han fik 10 kampe i 3F Superligaen for Hobro.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

VSK

2 - 0

FCR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce