2025-08-17 07:36:00

Watford-boss: Kjerrumgaard bliver en topspiller

Watford-manager Paulo Pezzolano roser Luca Kjerrumgaard efter danskerens to mål mod QPR.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 3. runde

FT

SWA

1 - 1

WAT

Luca Kjerrumgaard fik den perfekte hjemmebanedebut i Championship. 

Den nye Watford-angriber scorede to gange på under fem minutter i lørdagens 2-1-sejr over Queens Park Rangers.

- Jeg er meget glad på hans vegne. Vi ved, at Luca bliver en topspiller, men han er meget ung. I den proces vil han opleve rigtig gode øjeblikke og mindre gode øjeblikke, men det er en del af at blive den topangriber, som vi ved, han kan blive, siger manager Paulo Pezzolano til Watfords hjemmeside.

Kjerrumgaard forlod OB denne sommer til fordel for Championship-klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Watford-boss: Kjerrumgaard bliver en topspiller
Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix

Egentlig er han blevet solgt til Udinese og derefter udlejet til englænderne, der har samme ejer som italienerne.

Den 22-årige angriber lavede begge lørdagens mål fra sit udgangspunkt i boksen. Et med foden og et med hovedet.

- Det er meget vigtigt for holdet at vide, at man har en spiller, der kan udnytte chancerne og score. Vi er meget tilfredse. Luca er høj, men udover det bevæger han sig virkelig godt i feltet. Han finder de rum, hvor han kan udnytte indlæggene rigtig godt, fortsætter Pezzolano. 

Kjerrumgaard scorede 22 mål for OB i den forgangne sæson i 1. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 3. runde

FT

SWA

1 - 1

WAT

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce