2025-06-02 23:50:00

Mason jubler over West Brom-job: Det helt rigtige

Ryan Mason glæder sig over at have skrevet under med West Bromwich, som mandag har præsenteret den nu tidligere Spurs-assistent som ny cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ikke så overraskende har West Bromwich mandag aften præsenteret den nu tidligere Tottenham-assistent Ryan Mason som klubbens nye chef.

Og det glæder han sig til, fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Jeg er virkelig begejstret over at være blevet udnævnt til cheftræner for West Bromwich Albion.

- Det her er en stor klub med en fantastisk struktur og en utrolig fanbase, og jeg er spændt på, hvad vi kan opnå sammen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Mason jubler over West Brom-job: Det helt rigtige
Foto: Clive Rose/Reuters/Ritzau Scanpix

- Efter at have haft lange samtaler med bestyrelsen og folk i klubben, er jeg overbevist om, at Albion er det helt rigtige sted for mig, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.

- Jeg kommer med masser af energi, engagement og ambitioner, og jeg ser frem til en positiv fremtid sammen i denne fantastiske klub, lyder det.

Mason har selv været aktiv spiller i Tottenham, hvor han nåede 70 førsteholdskampe.

I slutningen af april fyrede West Bromwich Tony Mowbray, der blot havde været i klubben i tre måneder.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce