10 hurtige: Duncan var dum - det var jeg også

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Denne gang er det den tidligere Brøndby- og FC Nordsjælland-spiller Henrik Kildentoft, som var kendt som en spasmager i et omklædningsrum.

Kildentoft fortæller blandt andet om de mest ubegavede modstandere, han har stået over for, de største talenter og rødderne fra Rosenhøj.

Fik du det ud af karrieren, som du skulle? 

- Ja, jeg fik det ud af det, som jeg skulle, men ikke, hvad jeg ville, forstået på den måde, at jeg som ung havde drømt om at nå meget mere, end jeg gjorde. Men samtidig er jeg meget glad for og stolt af, at jeg nåede det, jeg gjorde, siger Kildentoft til bold.dk. 

- Jeg havde måske et par drømme, som jeg ikke nåede, og den ene var i hvert fald, at jeg ville spille for AC Milan. Det nåede jeg akkurat desværre ikke.

- Der har været gang i svingdøren dernede i nogle år, men det er ikke alle, der opnår at spille for klubben, og desværre heller ikke mig. Men jeg opnåede, hvad jeg kunne, og jeg er meget tilfreds.

Hvilken klub betyder mest for dig i dag. Brøndby eller FCN? 

- Klubberne betyder lige meget for mig, men på to meget forskellige måder.

- Brøndby er jo klubben, jeg blev opdraget i som spiller, ja egentlig også som menneske. Det år, jeg debuterede på førsteholdet, vandt vi the double, og det er jo en fuldstændig vanvittig start på karrieren på højeste niveau, og det betyder helt vildt meget for mig den dag i dag.

- Jeg kan stadig tydeligt huske den første gang, jeg løb ind på det stadion, jeg selv havde stået på som knægt, og klubben betyder bare stadig meget for mig.

- I FCN var det et helt andet forhold, jeg fik til klubben, hvor jeg var mere voksen som spiller og menneske og blev en del af kulturbærerne i klubben. Jeg var med til at bygge noget op, som viste sig at blive en succes.

- Klubben har udviklet sig videre fuldkommen i tråd med det, man havde forestillet sig for mange år siden, og det er sgu imponerende.

Var det det store mål for dig som Rosenhøj-dreng at komme til Brøndby?

- Jeg var faktisk den eneste i min gruppe, som ikke tog direkte fra Rosenhøj til Brøndby, som de andre gjorde. Jeg var i Hvidovre i tre måneder, hvor den nuværende landsholdsanalytiker Mounir Akhiat var træner.

- Der var nogle ting, jeg ikke var så tilfreds med. Og jeg var jo heller ikke så gammel, og måske lidt utålmodig, og jeg endte med alligevel at tage til Brøndby med alle de andre.

- Det var fuldstændig vildt og unikt, hvor mange dygtige spillere, som kom ud af Rosenhøj Boldklub. 

- Der var meget stor konkurrence imellem os, og det hjalp nok alle spillerne til at kunne slå igennem på højeste niveau. Der var meget talent derude, men det var satme også konkurrencegén og indstilling, som fik os langt.

- Du skal jo huske, at jeg var offensiv midt, da vi rykkede til Brøndby, jeg var slet ikke forsvarsspiller den gang. Jeg lå bag angriberne, men rykkede så langsomt, men sikkert tilbage på banen, som årene gik, siger Kildentoft med et grin.

- Jeg har exceptionelt lidt målfarlig. Jeg var god til at spille de andre fri, men kunne reelt ikke selv score, og da jeg heller ikke var noget lyn, endte jeg i sidste ende i midterforsvaret.

- Vi slog Dan Anton Johansens rekord som drengespillere, da da var gået gennem en hel sæson med sejre i alle kampe undtagen én, hvor de spillede uafgjort, mens vi formåede at smadre det hele og vinde alle vores kampe. Vi var stolte af at slå Dan Antons rekord, for der var han lige rykket op på førsteholdet.

Hvad savner du mest - de store Superliga-kampe eller omklædningsrummet?

- Jeg savner slet ikke kampene. Jeg savner slutfløjtene, jeg savner omklædningsrummene, og jeg savner træningerne, siger Kildentoft.

- Jeg er ret dygtig til selv at sørge for, at der er et fællesskab i et omklædningsrum, og det at have et unikt sammenhold med ligesindede, som man har i et omklædningsrum og i en fodboldklub, som man ikke har i andre dele af erhvervslivet, det savner jeg helt vildt.

- I omklædningsrummet handler det om det samme for alle involverede, nemlig at vinde næste fodboldkamp, og det er en unik følelse, som jeg i dag kun får, når jeg engang imellem har tid til at spille på Hvidovres Old Boys-hold.

Var det virkelig noget pis, og hvordan havde du det med det interview?

- Jeg var tonser pinlig over det dengang.

- Jeg var helt ung og rimelig uprøvet i interviews, og jeg kan tydelig huske den sæson. Vi vandt alt på hjemmebane, men kunne bare ikke vinde i Jylland, og det klip var efter endnu et nederlag i Jylland.

- Man skal huske, at vi havde Michael Laudrup som træner. Altså den mest cool fodboldperson i Danmark, som altid er rolig og har overskud i interviews. 

- Da jeg kom ud i bussen efter kampen, kørte interviewet i fjernsynet i bussen, og alle sad bare og grinte af mig, da jeg kom ind, og der sad Michael Laudrup ellers lige til højre for mig og fulgte med. Det var sgu pinligt.

- Og det fulgte mig i mange år. Det var det første, jeg blev mødt med, når jeg kom til en ny klub, også i Norge, hvor folk havde googlet, hvem jeg var og derfor havde set den video, som nogle FCK-fans vist også havde lavet til et remix.

- Så det var sgu lidt sløjt, men til gengæld synes jeg, at tendensen i dag er, at ingen spillere tør sige noget og bare være sig selv, og det er da endnu kedeligere end at være lidt dum at høre på engang imellem.

- Jeg ændrede mig også undervejs og blev mere og mere standard i mine svar, og jeg savner da lidt, at nogle spillere siger, hvad de mener hudærligt og ikke pakker tingene ind.

Du kan se det legendariske interview herunder:

Hænger du stadig ud med drengene fra Rosenhøj?

- Jeg har et godt forhold til dem alle, men ikke et nært forhold til ret mange af dem. Det er meget sporadisk, hvor meget jeg taler med dem, for eksempel Kasper Lorentzen, hvor meget af kommunikationen er over snapchat eksempelvis.

- Jeg ser stadig mange fra Rosenhøj, men det er mere dem, jeg kendte fra før fodboldtiden. Men ellers ses jeg tit med Dennis Cagara og Kenni Olsen, som jo også begge spillede.

- Men vi har noget specielt sammen, os fra Rosenhøj, også når vi ikke spillede i samme klub. Jeg føler et specielt bånd til de andre drenge, og det tror jeg altid, jeg vil føle.

- Simon og Jonathan Richter spillede jeg med i Frem, inden vi rykkede til Rosenhøj, så dem har jeg jo kendt, siden jeg var syv-otte år, og så mødtes vi igen mange år senere, da vi kom på hold sammen i FC Nordsjælland, så jeg vil altid have et specielt bånd til de drenge.

Hvilken af dine holdkammerater sagde og gjorde de dummeste ting?

- Der har selvfølgelig været mange, og der er sgu nogle af gutterne, som talte før de tænkte en gang imellem.

- En god fyr som Andreas Granskov, som er verdens kærligste mand, kunne virkelig sige nogle mærkelige ting og havde bare mangel på situationsfornemmelse. For satan han har sagt nogle dumme ting. Men det var kun sjovt.

- Jeg vil ikke sige, at man mobbede hinanden, men der er bare en intern snak og jargon i sådan et omklædningsrum, hvor der bliver sagt og gjort dumme ting.

Hvilken modstander, du har stået over for, var dummest at høre på?

- Der er jeg slet ikke i tvivl, for det er en spiller, jeg har spillet imod hele mit liv både som ungdomsspiller og som senior. Nemlig Morten Duncan.

- Han var den dummeste person at høre på på en fodboldbane. Han var pisse hamrende irriterende at høre på, også når man spillede på hold med ham, som jeg også prøvede, for lagde man ikke et snorlige indlæg ind i panden på ham, så gad han ikke altid at flytte sig, og så brokkede han sig.

- Han var en pestilens, og jeg har satme hørt på meget lort fra ham gennem tiden, mens han samtidig var en af de spillere, jeg havde det bedste forhold til uden for banen.

- Det var helt uhyggeligt, så ubegavet det kunne blive fra hans side. Jeg var både hurtigere og bedre end ham, da vi var yngre, men kom han ind på kroppen af mig, kunne han jo møve mig væk, og så fik man som regel lige en dum kommentar om, hvor tynd og splejset man var.

- Men jeg brokkede mig i øvrigt også selv meget, så hvis du spørger andre dette spørgsmål en dag, så er der helt nogen, der vil pege på mig som en af de dummeste spillere, for jeg var heller ikke altid for smart at høre på. 

- Det er ikke kun spillerne, som kan være rappe i replikken over for hinanden. En gang ovre i Herning, hvor jeg som regel havde det lidt svært mod deres lynhurtige afrikanske kantspillere, brokkede jeg mig til Claus Bo Larsen, fordi jeg ville have frispark.

- 'For helvede, Claus, du kan sgu da se, der var frispark', sagde jeg, hvortil han svarede, 'at jeg skulle tage at holde min kæft og i stedet få styr på min modstander på kanten', og når man hører det fra en dommer som ham, så klapper østersen bare i, for så er der ikke så meget mere at sige.

Hvem er det største talent, du har spillet sammen med?

- Jamen det er lidt delt, for der var både de talenter, som var enormt gode, men ikke nåede så langt, og der vil jeg pege på Mustafa Bozkurt, som bare var vanvittig.

- Han er tyrkisk kurder, men var bygget som en brasilianer med en tynd, slatten overkrop, men vanvittig stærk fra hofterne og ned, så man kunne bare ikke flytte ham. Jeg har aldrig set et venstreben som hans. Han var så overlegen.

- Når han i nogle kampe var i humør, afdriblede han fire-fem spillere og stoppede så op og ventede på, at to-tre af dem kom tilbage, så han kunne afdrible dem en gang til. Vi fik i parallelklasse sammen i ti år, så vi har altid haft konkurrence, og rent talent-mæssigt var han uden tvivl blandt de største, uden at nå så langt.

- Derudover var der selvfølgelig et par spillere som Michael Krohn-Dehli og Thomas Kahlenberg, som jo både havde talentet og kom langt.

- Krohn-Dehli, som også var Rosenhøj-dreng, og Kahlenberg var bare overlegne. Jeg kom på U21-landsholdet lidt før tid, og de var bare magiske. Blev de to sat på hold sammen i en træningsøvelse, så rørte det andet hold bare aldrig bolden.

- Vi kiggede altid efter de to, når vi spillede kampe. De var kæmpetalenter fra start og gik hele vejen, og det har jeg stor respekt for.

Var der en spiller, du havde det stramt med at spille over for i Superligaen?

- Der var nogle stykker. Jeg mødte selvfølgelig en spiller som Mohamed Zidan, da han var på toppen, men jeg vil egentlig hellere pege på nogle af de spillere, som jeg stod direkte over for, og det var primært venstrekanterne.

- Tobias Grahn var svær at lukke ned, da han var på toppen, og han gav mig godt nok problemer. Det gjorde Rilwan Hassan og Jonas Borring også, men selvom de gav mig problemer, synes jeg også, jeg håndterede det godt, og det var sjælendt, jeg blev udstillet. Heldigvis.