Gennem historien har Brasilien stået for nogle af fodboldverdenens mest seværdige spillere, og for tiden gør en kun 15-årig angriber sig bemærket i brasiliansk fodbold.
Det drejer sig om den 15-årige Palmeiras-spiller kaldet Endrick, som gennem januar har tiltrukket sig masser af opmærksomhed for sine præstationer ved en brasiliansk U20-turnering.
Han er blevet rygtet til klubber som Real Madrid og FC Barcelona, og nu har spanske Marca forholdt den kun 15-årige spiller de mange skriverier.
- Real Madrid er en klub, som jeg rigtig godt kan lide, og jeg kan lide Cristiano Ronaldo, som jeg har fulgt – blandt andet med de fire Champions League-trofæer han vandt der.
- Det er meget glædeligt for mig at vide, at de følger mig og ser mine kampe. Det takker jeg Gud for, men jeg skal gøre mere. Jeg er stadig ikke god nok og jeg har lang vej endnu, siger Endrick til Marca og tilføjer om Barcelona:
- Det er også et rigtig godt hold. Spektakulært med utrolige spillere gennem tiderne som Messi, Xavi og Iniesta. Det er godt, at en af de bedste i verden følger mig som spiller og person.
Endrick kan først rykke til europæisk fodbold, når han bliver 18 år gammel.
Herunder kan du se en video med flere detaljer fra Endrick.
— A. (@KaixerT8) January 25, 2022



Palmeiras
Serie A




























