

Temperaturen var i top, da Vejle og Randers søndag tog hul på den nye sæson i Nørreskoven.
VB havde hele seks debutanter fra start, og særligt Mikkel Duelund var en del involveret og kom i et par gode situationer indledningsvis.
Randers viste i perioder tænder, men ingen af holdene formåede for alvor at sætte sig på begivenhederne.
Fraværet af Simen Nordli var ganske tydeligt hos Randers, der ikke havde sin norske profil i truppen grundet et muligt salg til Rosenborg.
Efter en time brød Randers dog dødvandet.
Mathias Greve fandt Mohamed Toure, der fik en fin afslutning reddet, men fordi Sabil Hansen kom foran Christian Sørensen på returbolden, kunne den 19-årige højreback gå amok i jubel.
Artiklen fortsætter efter billedet

1-0 til kronjyderne.
Vejle var uhyre tæt på at udligne kort efter, hvor den indskiftede debutant Jonathan Amon brød igennem og sendte bolden på tværs, men en anden debutant i form af Abdoulaye Camara nåede akkurat ikke frem.
I den anden ende manglede Randers heller ikke mange centimeter for at øge til 2-0 i det 79. minut, hvor Mike Themsens afslutning fra kanten af feltet ramte stolpen.
Jonathan Amon mærkede efterfølgende et riv i baglåret og blev udskiftet efter kort tid på banen.
Det lignede længe, at Randers ville holde stand, men i sidste tillægsminut lavede Vejle om på det.
Abdoulaye Camara smaskede bolden i nettet efter en dødbold, så det endte med en pointdeler i Nørreskoven.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
Randers FC
3F Superliga




































