Manchester United er kommet et stort skridt nærmere planerne om et nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere.
Den engelske storklub oplyser mandag, at den har sikret sig størstedelen af det jordareal, der skal bruges til opførelsen af det nye stadion, som er planlagt til at blive Storbritanniens største sportsarena.
Klubben har købt et område på 25 acres – svarende til omkring 10 hektar – fra ejendomsselskabet Indurent. Arealet ligger cirka 350 meter nordvest for det nuværende Old Trafford.
Dermed er en af de vigtigste brikker i stadionprojektet faldet på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge klubben vil det nye stadion blive omdrejningspunktet i en omfattende udvikling af Old Trafford-området.
Manchester United oplyser samtidig, at flere detaljer om stadionprojektet og den formelle høringsproces bliver offentliggjort den 9. juli.
Nedenfor kan du se visualiseringer af, hvordan det nye stadion formentlig kommer til at tage sig ud.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
Manchester United
Premier League



































