23. dec: Fra uønsket til østrigsk helt

62-årige Ove Flindt Bjerg kalder AaB sit andet hjem. Alligevel vil han i dag ikke længere beskrive sig som nordjyde, og sådan starter historien om en dansk spiller, der har oplevet lidt mere end de fleste i langt og meget begivenhedsrigt liv med fodbold.

Han startede i AaB som 10-årig og spillede i klubben indtil han blev 23 år. Undervejs scorede han det afgørende mål i nordjydernes første ynglinge-mesterskab nogensinde og nåede også bronze med førsteholdet og landsholdsdebut, inden han i 1971 blev udlandsprof.

- Jeg havde med AaB mødt østrigske Wattens i Inter-toto Cup i 1970. Deres træner Edi Früwirth - der iøvrigt er Schalke 04’s seneste mestertræner (1958, red) - fik øje på mig og ville have mig til Østrig. Jeg blev købt af diamantfirmaet Swarovski og skulle så spille for Wattens. Men inden jeg overhovedet nåede at komme derned, blev jeg bedt om at blive hjemme. De havde ikke brug for mig.

Legende i Innsbruck

- Wattens fusionerede med Wacker Innsbruck. Det betød, at der pludselig var mere end 50 spillere og fem udlændinge, hvilket man kun måtte have tre af dengang. Jeg havde en skudsikker kontrakt og en stærk vilje via den opdragelse, jeg havde fået i AaB. Jeg vidste, hvad jeg kunne, og hvad jeg ville, så jeg var indstillet på at vise dem, at jeg skulle satses på.

- Jeg kom derned uden at kunne et ord tysk og fik lov at træne med, men samtidigt fik jeg at vide af træneren Otto Baric, at jeg ville blive solgt. De sendte mig til Wiener Sports-Club, men Edi Früwirth kaldte mig hurtigt tilbage, og jeg fik lov at vise mig i en træningskamp. Otto Baric bad mig overbevise ham i den kamp, og efterfølgende missede jeg kun to kampe i fire-og-et-halvt år i Wacker Innsbruck.

Den danske innerwing - en slags hængende angriber i datidens systemer - blev en kæmpesucces i Østrig. Han vandt tre mesterskaber og to pokaltitler med Wacker Innsbruck, og i 1974 blev han valgt til Årets Spiller i Østrig. Noget kun danske Jørn Bjerregaard og senere norske Jan Åge Fjørtoft har matchet som udlænding.

For nyligt blev Ove Flindt Bjerg også valgt til Wacker Innsbrucks tredjebedste spiller gennem tiderne, og han har et godt råd til bold.dks læsere, hvis de nogensinde kommer til Innsbruck.

- Jeg ved, at der er en del danskere med fodboldforstand, der har reddet sig en god middag i Innsbruck ved at nævne mit navn.

Hårdt i Tyskland og legendarisk træffer i Göteborg

I 1976 blev han solgt til Bundesligaklubben Karlsruhe for én millon mark - det næststørste handel nogensinde dengang - kun overgået af hans holdkammerat Kurt Jara, der røg til Valencia i 1973.

- Det var to-og-et-halvt hårde år i Bundesligaen. Modsat i Østrig spillede de stadig mand-mand dernede, og det havde jeg det lidt svært ved, fortæller Ove Flindt Bjerg, der et par år forinden havde genoptaget landsholdskarrieren, da man åbnede op for, at udlandsprofferne igen kunne være med.

Den 11. maj 1976 skrev han sig så ind i dansk fodboldhistorie. På Nya Ullevi i Göteborg scorede han således et legendarisk matchvinder-mål til 2-1, der skulle vise sig at være nok til den første danske sejr over svensken i 39 år.

Ialt nåede Ove Flindt Bjerg 18 landskampe og det ene mål i karrieren, men det kunne være blevet til mange flere.

- Efter man åbnede op for os udlandsproffessionelle, måtte jeg cirka tyve gange melde afbud til landsholdet, da jeg havde kampe med mit klubhold på samme tid, så jeg kunne have nået cirka 40 landskampe.

- Men mine sidste landskampe var under Sepp Piontek. Det var dengang Frank Arnesen og Søren Lerby debuterede, og jeg kan huske, at jeg meldte afbud til en landskamp i Finland, hvor Sepp Piontek så i stedet tog en ung Preben Elkjær (der debuterede med to mål, red) med for første gang. Men det kan han ikke huske, når jeg møder ham, fortæller en grinende Ove Flindt Bjerg.

Jysk mester som 41-årig

Efter Karlsruhe tog Ove Flindt Bjerg i 1978 tilbage til AaB og hjalp dem fra 2. division og op i den bedste række, 1. division. Han tog i 1979  familien med fire måneder til solbeskinnede Californien og San Jose Earthqaukes, hvorefter han igen var et smut tilbage i AaB. Men i 1980 lokkede Østrig igen.

- Børnene skulle begynde i skole, og eftersom de var født i Østrig, mente vi, at de også ligeså godt kunne starte i skole dernede. Så jeg tog til fabriksholdet Blau-Weiss Linz og spillede i tre sæsoner, hvor vi blev nummer 2,3 og 4.

Flindt Bjerg vendte herefter igen hjem til Danmark og begik ’en kæmpe fejl’ ved at snuppe et halvt år i Nørresundby, inden han igen returnerede til AaB og afsluttede den aktive karriere.

- Jeg var under en ung træner ved navn Peter Rudbæk med til at føre AaB fra 3. division og op i den bedste række igen. Jeg havde samtidigt startet et computerfirma op, som tog meget af min tid. Det var dengang, hvor man også begyndte at træne om eftermiddagen, og jeg kan huske, at jeg i en periode brugte mine middagspauser på at træne i AaB, hvorefter jeg tog tilbage på arbejde.

- Som 39-årig var jeg ved at være for gammel, men jeg sluttede dog af med et halvt år på andetholdet i Danmarksserien, hvor vi reddede os fri af nedrykning. Og for det ikke skal være løgn nåede jeg også at blive Jydsk Mester med Serie 1-holdet, inden jeg stoppede helt som 41-årig.

På trods af sin lange karriere i udlandet nåede Ove Flindt Bjerg faktisk ikke mindre end 356 kampe for AaB inden karrierestoppet. Efterfølgende blev han også ynglingetræner i klubben - for blandt andet sønnen Christian, inden et nyt eventyr i udlandet kaldte.

Buchwald kostede guld i Japan

- En af mine rigtige gode venner er Holger Osciek, der i dag træner det australske landshold. Han ringede en dag, jeg ikke var hjemme, til min kone og spurgte om, vi var klar. ’Klar til hvad’, svarede hun. ’Japan’, kom det fra Holger.

- Den 22. december ringede han så til mig, og sagde; ’Ove, så er det nu. Nævn din pris’. Jeg ville ikke forlade de tyve medarbejdere, som mit computerfirma efterhånden havde, så jeg nævnte et vildt beløb, som jeg ikke i min vildeste fantasi troede, de ville gå med til. Den 23. december ringede japanerne så og sagde okay.

Ove Flindt Bjerg traf i samråd med familien den svære beslutning og tiltrådte som træner i Urawa Red Diamonds sammen med Holger Osciek.

- Det viste sig at være den bedste beslutning i mit liv. Det var en helt fantastisk oplevelse. Klubben var topprofessionel, og vi havde 68.000 tilskuere til hver kamp. Tyskere som Guido Buchwald, Uwe Bein og Michael Rummenigge og franskmanden Basile Boli spillede på vores hold. Brian Steen Nielsen var der også for en kort periode, indtil han stødte hovedet sammen med brasilianeren Leonardo i en kamp og ikke fik forlænget sin kontrakt.

- Vi blev nummer to og fire i de to sæsoner, vi var der, og i den sæson, hvor vi blev to’er, tabte vi den afgørende kamp efter 17-16 i straffesparkskonkurrencen. Uwe Bein brændte og Guido Buchwald brændte to gange, og det kostede os på tragisk vis mesterskabet.

- Det var to fantastiske år i Japan, og jeg har stadig kontakt med dem derovre. Men som skikken er i Japan, forlænger man ikke kontrakter. Så da de to år, vi havde skrevet for, var udløbet, tog vi videre.

Snigløbet på Færøerne

Flindt Bjergs børn var efter Japan voksne og kunne stå på egne ben, så han tog konen med til en ny omgang i Østrig.

- I første omgang stod jeg bare på ski et års tid og så fodbold ved siden af. Men jeg blev også træner i Bregenz og herefter to mindre klubber, inden jeg i 2003 tog til Klaksvik på Færøerne, fortæller Ove Flindt Bjerg og fortsætter.

- Det var også en oplevelse. Men jeg får nok aldrig min kone med derop igen, tror jeg. Jeg fik en masse unge folk etableret på holdet, og det gik egentligt meget godt. Men i mit andet år havde vi vundet 11 kampe i træk, hvorefter vi tabte tre og missede mesterskabet.

- I den tredje af de kampe tabte vi 2-1, og lige efter kampen blev jeg kontaktet af tre fra bestyrelsen, der ville vide, hvorfor jeg havde brugt to af bedste spillere. ’Ja, hvorfor ikke,’ spurgte jeg. Det viste sig, at de to havde været på druk hele natten inden kampen, og den ene af dem kostede faktisk det sidste mål.

- Jeg suspenderede dem efterfølgende i 14 dage, men det skulle jeg aldrig have gjort. Den ene af de to spillers mor var med i bestyrelsen, og hun var med til at få mig fyret på det grundlag. Det sjove er, at formanden, som jeg havde og stadig et godt forhold til, var bortrejst i den periode og ikke havde nogen indflydelse på beslutningen. Men konen og jeg var tossede, fik pakket vores sager med det samme og rejste fra Færøerne så hurtigt, vi kunne.

Formet af fodbolden

Ove Flindt Bjerg stoppede trænerkarrieren efter oplevelsen på Færøerne. Den blev genoptaget for en kort bemærkning i norske Odd Grenland i 2007, men han er i dag ansat som scout i Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach, hvorfra den danske eventyrer erkender, at der er sket meget siden 1971, da han drog afsted for første gang.

- Jeg bruger ofte uforskyldt tyske ord. Men det er svært, når man er blevet vant til at bevæge sig på et andet sprog. Det kan virke højrøvet, men min hjerne tænker mest på tysk nu.

- Jeg er ikke nordjyde mere, desværre. Eller både og. AaB rustede mig og opdragede mig til et liv med fodbold, som har formet mig på godt og ondt - og formet min familie, mine børn. Jeg er stolt af, hvad jeg har opnået, og jeg glæder mig over alle oplevelserne og de mange venner, jeg har fået, slutter Ove Flindt Bjerg.

Læs med igen i morgen, når vi afslutter julekalenderen med en sidste dansker på eventyr i udlandet.

mikael@bold.dk