2026-06-16 14:21:07

Dyr option: Lyngby skal sprænge banken for Barca-keeper

Ifølge Bolds oplysninger bliver Diego Kochen med afstand det dyreste indkøb i Lyngbys historie, hvis klubben indfrier købsoptionen på Barcelona-keeperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

LYN

vs

B93

En opsigtsvækkende transfer er på trapperne i Lyngby Boldklub.

Mandag nåede klubben ifølge Bolds oplysninger til enighed med selveste Barcelona om at leje storklubbens tredjekeeper Diego Kochen.

Aftalen, som Tipsbladet berettede om tidligere på tirsdagen, kom i stand, efter at Superliga-oprykkerne i flere uger har vist stor interesse for den 20-årige amerikaner. 

Foranstaltningerne omkring Kochens løn var, som Bold forstår det, den helt store knast i forhandlingerne, men i sidste ende fandt parterne hinanden.

Desuden lykkedes det for Lyngby at få en købsoption med i lejeaftalen, men det bliver en dyr omgang for de kongeblå, hvis Barcelona-keeperen skal hentes permanent.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dyr option: Lyngby skal sprænge banken for Barca-keeper
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

Bold erfarer, at optionens værdi ligger i omegnen af 1,2 mio. euro svarende til knap 9 mio. kr., og det beløb er alt andet end hverdagskost på Lundetoftevej. 

Lyngby gennemførte i januar sit hidtil dyreste indkøb, da angriberen Asbjørn Bøndergaard blev hentet for 3,7 mio. kr. i Silkeborg.

Derfor skal de kongeblå oprykkere med andre ord sprænge banken, hvis Kochens købsoption skal indfris. 

I første omgang ankommer keeperen vel at mærke på en sæsonlang lejeaftale, når de sidste detaljer - heriblandt det obligatoriske lægetjek - er høvlet af.

Diego Kochen kom til Barcelona som ungdomsspiller i 2019. Han har endnu ikke optrådt for storklubbens førstehold. 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

LYN

vs

B93

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce