23. dec: Frygten for at vinde

Fodboldverdenen er proppet med diverse myter, klicheer, vandrehistorier og påstande, der mere eller mindre holder vand. Frem mod jul vil bold.dk i dette års julekalender præsentere 24 af disse og sætte dem under lup. Eventuelle konklusioner og bundlinjer er dog ikke målet. Det er helt op til læserne at drage.

At være bange for at vinde lyder som udgangspunkt helt skørt. Ikke desto mindre er dette en kliche, som flere kommentatorer og eksperter har taget i brug, når de har skulle forklare sig ud af, hvorfor et hold ikke har levereret som forventet. Det er klart, at der er tale om det psykiske aspekt af vores fælles yndlingssportsgren, men hvad er det egentligt der sker, når en spiller er bange for at vinde?

Ifølge Christian Engell, der arbejder som idrætspsykolog hos vindermentalitet.dk, og som har arbejdet med spillere som William Kvist og Frederik Sørensen, er der utroligt meget at hente rent sportsligt, hvis en spiller er indstillet på at arbejde med sit mentale selv. Fodboldspillere bliver i modsætning til almindelige mennesker udsat for langt mere pres på langt kortere tid i deres liv, og derfor kan det være en god idé at ruste sig rent mentalt.

- Mit arbejde går ud på at få sportsudøvere til at præstere bedre og udvikle sig mere. Jeg bidrager med at se på sagerne med et sæt psykologiske briller, så de kan træne bedre og kommunikere bedre med deres omgivelser. Spillere kan generelt have brug at arbejde med det psykologiske hele vejen igennem deres karriere, mens det er sværere at pege på, hvornår de har brug for specifikke personer, siger Engell til bold.dk.

- Det har længe været lidt tabuagtigt at tale om, da ordet psykolog ofte bliver sat i forbindelse med en sygdom. Men selvom en spiller konsulterer en sportspsykolog, så betyder det altså ikke, at spilleren er syg eller fejler noget. Det mentale aspekt fylder mere og mere i moderne fodbold, og derfor kan spillere godt have brug for at arbejde med det, selvom de har succes på banen.

Succes kan også bearbejdes

- Oftest bliver jeg kontaktet, når spilleren kan mærke, at tingene er blevet mere alvorlige, hvad end der er tale om et klubskifte eller andre omstændigheder, der øger presset omkring spilleren. Altså at hverdagen næsten er blevet for alvorlig, og den leg som fodbold er forbundet med er forsvundet. Og der kan psykologien nogen gange hjælpe dem. Også selvom spilleren ellers har succes.

- Det vigtigste for mig er, at få spilleren til at forstå, hvilken situation han står i. Hvad består udfordringerne i? Jo mere bevidst spilleren er omkring sin situation, jo bedre vil han være til at agere i den. Og det kan være manglende spilletid, hvor en spiller som regel kun ser det fra sin egen synsvinkel. Der kan jeg hjælpe med at få spilleren til at se det fra en anden vinkel.

- Eksempelvis har jeg en øvelse, hvor vi prøver at se på det fra trænerens synsvinkel. Når spilleren først ser det fra andre vinkler, så er det nemmere for ham at forstå sin situation, og selvom det ikke nødvendigvis giver ham en plads på holdet, så gør det, at han har lettere ved at acceptere og arbejde ud fra sin situation.

- Og det er desværre mere reglen end undtagelsen, at spillere i fodboldverden ofte er alene. Udefra ser det ud som om, at klubberne er gode til at være åbne og meddelsomme, men sådan er det bare ikke altid. Og når først man er alene og uden for holdet, så er det svært at falde på plads. Det behøver ikke altid at være en sportspsykolog. Det kan også hjælpe at snakke med et familiemedlem, men det er også rart at tale med en person, der har erfaringen og kan hjælpe på den måde, siger Engell.

Starte i en tidlig alder

For offensivspilleren Nicolai Jørgensen har arbejdet med sin mentalcoach gjort underværker i hans spæde karriere. Allerede tidligt i sin AB-tid begyndte Jørgensen at arbejde men det mentale. Og selvom Jørgensen stadig er ung, så vil han gerne skrive under på, at det store mentale arbejde allerede har båret frugt.

- Da jeg var yngre spurgte en af mine fars venner ind til, om vi ikke skulle tage en snak omkring det hele. Han er en mand, som er klog på livet, og derfor takkede jeg ja til tilbuddet, og jeg bruger ham stadig den dag i dag. Jeg har ikke så meget brug for det i øjeblikket, men vi snakker stadig sammen. Og jeg kan sagtens skrive under på, at det er noget, som har hjulpet mig utrolig meget, siger Jørgensen til bold.dk.

- Han fik pustet en hel del selvtillid ind i mig, hvilket gav mig troen på, at min karriere godt kunne blive til noget. Derudover fik vi kigget på alle de ting omkring mit liv, som ikke havde noget med fodbold at gøre, og det fik vi skåret ind til benet. Generelt rykkede jeg mig utrolig meget i det første år, vi snakkede, så jeg fik rigtigt meget ud af det. Selvtillid betyder så meget for en offensiv spiller, og derfor var det en stor hjælp, men det hjalp også, at jeg fik scoret mål, og kom med på landsholdet, for det hjælper naturligvis også meget på det hele.

- Det har hjulpet på min lyst til at slå igennem, hvorfor jeg har følt mig klar til at slå igennem takket være det arbejde, som jeg har lavet med min mentaltræner. Og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Der kan hurtigt komme rigtig mange ting, som ikke burde i ens liv, når man er ung fodboldspiller. Men så længe man finder en person, som man kan stole på, så kan det virkelig være en stor hjælp at få talt om det, siger landsholdsspilleren.

Frygten for succes

Tit og ofte bliver denne kliche taget frem, når et hold har underpræsteret. Tager man Brøndby IF som eksempel, så vil de fleste, der har set holdet spille, bekræfte at holdet rent faktisk har spillet flere gode minutter end dårlige. Men holdet fra Vestegenen har alligevel formået at fejle til slut trods gode udgangspunkter. Og her har det før lydt fra både klubben selv og klubbens modstander, at holdet nærmest var bange for at vinde. Selvom Christian Engell genkender situationen, er han dog ikke enig i præmissen.

- Jeg synes, det er forkert at sige, at man er bange for at vinde. Det er selvfølgelig ikke det, der sker. Når det er sagt, så er der noget, der minder om det, der gør, at folk siger det på denne måde. Sportsudøvere har ofte brug for at visualisere kampens forløb som led i optakten til kampen. Det vil sige, at man forsøger at forestille sig, hvordan kampen kommer til at forløbe, og hvad man vil gøre i forskellige situationer, siger Engell.

- Men er man et hold, der skal op mod en modstander af højere kaliber, så kan der ske det, at det undertippede hold ikke er i stand til at forestille sig, at de kan vinde. Og når man først ikke er i stand til at se det for sig, så bliver hele situationen meget uvant, hvis det undertippede hold som eksempel er foran med kort tid tilbage af kampen. Det eneste man tænker over er, at man aldrig kommer til at vinde kampen, og så sker det heller ikke.

- Rent psykologisk kan klubberne også hjælpe spillerne i sådan en situation. Jo tydeligere klubbens koncept og hierarki er markeret, jo nemmere er det for spillerne at falde til. Og når først koncept og rammer mangler, så kan det være utrolig svært at få resultaterne i hus.

- Nu har jeg ikke selv arbejdet med truppen i Brøndby, men hvis jeg skal komme med et bud på deres problem, så peger meget af spillernes usikkerhed på, at der er tvivl omkring de helt basale ting i klubben. Den manglende stabilitet kan nemlig have gjort, at spillerne har svært ved at finde sig selv, og det kan være en forklaring på, hvorfor Brøndby har haft så svært ved at få lukket kampene.

Nicolai Jørgensen har selv oplevet flere gange, at han har været med i en kamp, hvor det ene hold faldt helt sammen til sidst. Ifølge den kommende Kaiserslautern-spiller, så er det en hel normal reaktion.

- Det er helt sikkert noget, som de fleste spillere har prøvet. Jeg har i hvert fald prøvet det meget. Man fører med en enkelt scoring, og så spreder panikken sig. Man fokuserer så meget på ikke at lukke et mål ind, at man til sidst ender med at gøre det.

- Det kommer nok mest af, at man har brug for pointene, og så spiller nerverne også ind på det. Nogen er gode til at reagere på det, mens andre har det hårdt med det. Det lyder mærkeligt, men det er altså ret normalt. Men jeg er da helt sikker på, at man ville kunne arbejde med sin mentaltræner omkring det, så man kan få balanceret sig, siger Jørgensen.

Læs med igen i morgen, når bold.dk åbner låge nummer 24 i dette års julekalender.