2021-08-02 15:12:59

37-årige Stewart Downing siger stop

Den engelske kantspiller Stewart Downing har stoppet sin karriere. Det blev til imponerende 725 kampe i England, hvor han optrådte i mange klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

37-årige Downing har været fast inventar i det engelske fodboldsystem gennem 20 år. Men nu er det slut. 

Blackburn Rovers har således meddelt, at Stewart Downing stopper karrieren, og han fortæller i samme ombæring, at han godt kunne se sin fremtid ligge i fodboldens verden.

- Jeg er spændt på fremtiden, uanset om det bliver i medierne, som træner eller som manager. Fodbold har lært mig en masse ting gennem årene,  og jeg har fået en masse erfaring, som jeg forhåbentligt kan give videre til andre, udtaler han til Blackburn Rovers' hjemmeside.

Han har optrådt for Middlesbrough i to omgange, mens klubber som Aston Villa, Liverpool, West Ham og Blackburn også er på CV'et.

Den flotte karriere har 725 klubkampe på sig, hvor englænderen har lavet 63 mål og 97 assists. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Blackburn -37-årige Stewart Downing siger stop
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Han spillede sin sidste klubkamp for Blackburn, hvor han i 20/21 sæsonen spillede 18 kampe. 

Blackburn-veteranen har 35 kampe på det engelske landshold. Det blev aldrig til et landsholdsmål, men han kan se tilbage på en flot karriere alligevel.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce