2025-08-10 16:00:41

5 i fokus: Det må give blod på tanden, Fredericia

FC Midtjylland spillede søndag 3-3 mod oprykkerne fra FC Fredericia i en kamp, hvor gæsterne gjorde ondt på hjemmeholdet og gav dem kamp til stregen. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCM

3 - 3

FCF

Det var et dramatisk opgør, der udspillede sig på MCH Arena, da FC Midtjylland spillede 3-3 imod oprykkerne fra FC Fredericia.

På trods af det skuffende resultat for hjemmeholdet, kunne midtjyderne udbygge deres stime på nu 12 kampe uden nederlag. FC Fredericia fik hentet sit fjerde point i indeværende sæson. 

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret.

Farlige Franculino

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Inden dagens kamp har Franculino kun spillet 2 ud af 3 Superliga-kampe, da han blev sparet mod AGF. På trods af det har han formået at notere sig for hele fem scoringer. Søndagens kamp mod FC Fredericia var ingen undtagelse, og her viste han, hvorfor der er enorm interesse for FCM-angriberen. Kort før pausen kunne han sparke sin sjette scoring ind i sin tredje kamp i sæsonen. Mere kan Thomasberg vel ikke bede om fra sin angriber. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Det må give blod på tanden, Fredericia
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Emilio assisterede sit hold til comeback

Spiller fra udeholdet i fokus

En utrættelig arbejdsindsats, tekniske finurligheder og afleveringer, der gør ondt på modstanderen. Det er, hvad man får fra Emilio Simonsen. Størstedelen af Fredericias muligheder kommer fra hans fod, hvorfor det heller ikke er unaturligt, at han assisterer begge Fredericias mål i anden halvleg. Imponerende præstation og noget som holdet har brug for, hvis man skal spille sig til en sæson mere i Superligaen.

FCM udbygger stime

Statistik i fokus

FC Midtjylland må siges at være favoritter, når modstanderen hedder FC Fredericia. Med det sagt, er det ikke givet, at kampene fører til point. Det kræver alligevel en vis kvalitet og kynisme at eksekvere selv i de kampe, hvor man er favoritter. Det havde midtjyderne trods alt i dagens kamp, der nu kan udbygge sin stime til 12 kampe, hvor man er gået fra banen uden at lide et nederlag. Ikke siden den 22. april har FC Midtjylland tabt en gældende kamp. 

VAR-protest trods scoring

Fans i fokus

”Vi vil have VAR ud af fodbold!” lød budskabet fra hjemmeholdets aktive fans, da kampens dommer var blevet kaldt til VAR-skærmen sent i første halvleg. Først for at tjekke af straffespark til gæsterne og dernæst for offside i opspillet til Franculinos 2-1-scoring. På trods af, at FC Midtjylland i forbindelse med VAR-tjekket fik tilkendt en scoring, lød VAR-protesterne fortsat, efter at spillet var blevet genoptaget.

Fredericia kan spille med

Træner i fokus 

Når en klub træder op i Superligaen for første gang, er det altid interessant at se, om holdet er rustet til det. I søndagens kamp beviste Michael Hansens tropper, at de kan spille op med og gøre ondt på et af de bedste hold i Superligaen. Nede med to mål kæmpede hans hold sig tilbage og tager fra heden med et point. Imponerende. En skalp som dagens præstation må give blod på tanden hos Michael Hansen og holdet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCM

3 - 3

FCF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce