Den danske forsvarsspiller Andreas Christensen var med for Chelsea, der fredag mødte London-rivalerne Arsenal i semifinalen af den prestigefyldte ungdomsturnering NextGen.
Arsenal kom foran 1-0 efter 16 minutter, men Andreas Christensen og Chelsea-holdkammerater fik vendt opgøret og på 3-1. Chelsea tog i anden halvleg to af holdets største offensive trusler ud og overlod initiativet til Arsenal, som til slut fik udlignet til 3-3.
I den forlængede spilletid lykkedes det dog alligevel Chelsea at sikre sig billetten til finalen, da anfører Lewis Baker scorede det afgørende mål til slutresultatet 4-3. Andreas Christensen blev noteret for en advarsel i kampen.
I den anden semifinale mødes Aston Villa og Sporting Lissabon.



Arsenal U19
NextGen Series




























