Brøndby testede tidligere på foråret anfører og topscorer fra samarbejdsklubben Bidvest Wits, Sibusisio Vilakazi og vil muligvis se mere til midtbanespilleren senere.
Og 24-årige Vilakazi har haft en glimrende sæson for Bidvest. Han er således netop blevet nomineret i tre kategorier af den sydafrikanske Premier League.
Landsholdsspilleren er nomineret til bedste spiller i pokalturneringen NedBank Cup samt bedste spiller i Premier League i både ligaens og spillernes egen kategori.
Vilakazi er oppe mod to konkurrenter i hver kåring, og vindere findes den 18. maj.
Bidvest Wits er for øvrigt med én runde igen sikre på bronzemedaljerne, og den 17. maj spiller man pokalfinale mod Orlando Pirates.
Sundowns FC er nykårede sydafrikanske mestre, mens sidste sæsons mestre Kaizer Chiefs snupper sølvet.



Bidvest Wits
1. Division































