2. Division -FC Djursland-profiler følger med ned
2014-05-21 21:42:48
Foto: FC Djursland

FC Djursland-profiler følger med ned

FC Djursland har fået tilsagn fra Lars Andersen, Jeppe Juhl Jensen, Morten Hjorth og Joachim Gotfred om at spille videre for holdet i Danmarksserien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Djursland må sande, at den næste sæson står på Danmarksserie-fodbold, da det ikke lykkedes at redde livet i 2. division Vest. Klubben kan nu glæde sig over at have fået tilsagn fra fire profiler, som ønsker at spille videre for holdet på trods af nedrykningen.

Det drejer sig om målmand Lars Andersen, midtstopper Jeppe Juhl Jensen og de to midtbanespillere Morten Hjorth og Joachim Gotfred. Tilsagnene glæder naturligvis cheftræner Jesper Borup.

- Med de fire på holdkortet har vi taget et stort skridt mod at sikre os et godt grundlag for at begå os i Danmarksserien. Og vi fortsætter snakken med de andre spillere, for vi håber og tror, at der er flere, som er klar til at kæmpe videre for hajerne - også selv om de, som Hjorth, har en del transporttid fra deres bopæl i Aarhus, skriver Borup i en pressemeddelse.

FC Djursland har syv point for 24 kampe i 2. division Vest.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce