Frem er gået konkurs, så en lang række divisionsspillere står nu uden klub. Tre af Frem'erne har dog nu fundet ny klub, Karsten Jensen, Søren Weibel og Jesper Christjansen er blevet enig med Hvidovre om amatøraftaler.
- Det betyder at vi får noget mere kvalitet og noget mere tyngde i vores trup. Vi får spillere, som har spillet på dette niveau, og som har vist, at de kan være med, siger træner Kenneth Brylle til bold.dk.
- Ud af de tre er to af dem angribere. I sidste sæson havde vi kun Anders Clausen og så et par unge spillere, men nu får vi mere tyngde, og det bliver meget vigtigt.
En lang række spillere har været med ved Hvidovres træning i større eller mindre omfang, men Brylle er i gang med at rydde ud i spillerne, så han på mandag har den trup han ønsker at benytte på plads.
jesper@bold.dk


Hvidovre IF
Betinia Liga






























