Den tjekkiske angrebslegende, tometermanden Jan Koller nåede 55 kasser i 91 landskampe, inden han i 2009 stoppede med landskampe for Tjekkiet. Klubkarrieren har Koller dog fortsat holdt i live, og i sidste sæson tørnede han ud for Cannes i den tredjebedste række i Frankrig.
38-årige Koller var egentlig indstillet på at tage endnu en tørn, men nu ligger det fast, at angriberen lægger støvlerne på hylden.
- Det var uventet let at stoppe karrieren. Jeg har været forberedt på det i lang tid. Nu ser jeg frem til, hvad fremtiden bringer, siger Koller ifølge FIFA.
Koller optrådte i løbet af karrieren også for Borussia Dortmund, Sparta Prag, Lokeren, Anderlecht, Monaco, Nürnberg og Krylya Sovetov Samara.


Cannes
Championnat National






























