Med hjælp fra en sponsor lykkedes det i august måned Næstved at hente Jesper Blicher til klubben på en lejeaftale. Det har sjællænderne ikke fortrudt, AGF’eren har gjort det det forrygende, men trods succesen ser det ikke ud til, at Blicher bliver i Næstved.
- Både Jesper og Kristian (Kristian Bo Andersen, der også er på en lejeaftale red.) har gjort det utrolig godt. Jesper er en hamrende god spiller, og der er ikke noget i vejen med hans kvaliteter. Men vi er nødt til at sætte tæring efter næring, siger direktør Andreas Larsen til Sjællands Nyheder.
- At få klubbens økonomi på ret kurs, er lige nu vores største mål, og det betyder blandt andet, at vi har brug for flere penge fra sponsorerne, for at hente nye spillere.
Blicher ser dermed ud til at spille sidste kamp for Næstved på søndag, når de grønblusede møder Lyngby.


Næstved Boldklub
Betinia Liga






























