Reggina har fået smag for danske fodboldspillere. I sommer købte italienerne de to danske SAS Liga-spillere Kris Stadsgaard fra FC Nordsjælland og Mike Tullberg fra AGF, og nu kan flere danskere være på vej til den italienske klub.
AB’s tre juniorspillere Casper Offenberg, David Boysen og Niels Bjørkmann er blevet inviteret til Reggina på en uges træningsophold, hvor de får chancen for både at træne og spille kampe med Regginas bedste ungdomsspillere.
Offenberg, Boysen og Bjørkmann var alle en del af AB’s U/16 hold der blev nummer seks i DBU´s landsdækkende U/16 Drenge Liga, og både Offenberg og Boysen står noteret for kampe på DBU´s ungdomslandshold.


Reggina
Serie A































