177 kampe i Sporting-trøjen tæller ikke meget, hvis man som sportsdirektør begynder at slå løs på en af sine egne spillere. Det må Ricardo Sa Pinto nu sande.
Efter Sportings knebne sejr på 4-3 over 2. divisionsholdet Mafra i pokalturneringen, kritiserede Sa Pinto keeper Rui Patricios præstation så voldsomt, at angriberen Liedson valgte at blande sig og forsvare målmanden.
På selve grønsværen nøjedes Sa Pinto med at diskutere højlydt med sin portugisiske landsholdsangriber, men da de to kom ind i opklædningsrummet blev der pludselig uddelt slag. Den pinlige eipisode har nu fået Sa Pinto til at sige sin stilling op.
Hvis Liedson havde læst lidt på lektien, havde han muligvis holdt sig på afstand af den oprevede sportsdirektør. I forbindelse med en landsholdssamling i 1997 løb temperamentet nemlig også af med Sa Pinto. Her gav han landstræner Artur Jorge én på lampen, fordi han blev vraget til truppen.


Sporting CP
Pokal




























