Sydbank Pokalen -Toutouh sikrede Esbjerg pokalsejren
2013-05-09 16:56:21
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Toutouh sikrede Esbjerg pokalsejren

Esbjerg besejrede i dag Randers med 1-0 på mål af Youssef Toutouh, og vestjyderne er dermed vindere pokalfinalen 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - finale

FT

RAN

0 - 1

EFB

55'
01
Youssef Toutouh
Mål

Det var en sydende og solbeskinnet Parken, der i dag lagde knoldet græs til den 59. pokalfinale. Randers' og Esbjergs tilhængere var mødt talstærkt frem til det jyske opgør om trofæet. Og det blev en underholdende Kristi Himmelfartsdag på Østerbro.

Første store chance i kampen tilfaldt Randers efter knap 10 minutters spil. Jonas Kamper modtog bolden i højre side af feltet, men kantspillerens forsøg hamrede mod overliggeren frem for i netmaskerne.

Fem minutter senere var det så Nicolai Brock-Madsens tur. Jonas Kamper førte bolden frem til Ronnie Schwartz, der fandt angrebskollegaen inde foran mål. Men Brock-Madsens forsøg sad lige i favnen på Lukas Hradecky.

Jakob Ankersen forsøgte sig også på mål. Først blev hans forsøg til et Esbjerg-hjørnespark, og kort efter sparkede han forbi både forsvarsspillere, holdkammerater og Randers-målet.

Efter knap en halv time pressede Randers endnu engang på. Jonas Kamper slå et godt indlæg fra højrekanten, men bolden skuttede akkurat forbi Ronnie Schwartz, der kom stormende bagerst i feltet.

Det var tydeligt, at Randers satsede på at såre Esbjerg over kanterne, og kronjyderne voldte da også EfB-backerne store problemer. Ronnie Schwartz kæmpede sig blandt andet til et hårdt indlæg, som dog ikke havde nogen modtager.

Selvom Esbjerg kom til enkelte chancer i første halvleg, var det klart Randers der dominerede og skabte et hav af muligheder. Den sidste skarphed manglede dog i afslutningerne, og holdene gik til pause efter 45 ganske intense minutter.

I anden halvleg fortsatte Randers spillet op ad kanterne, mens Esbjerg omvendt viste mere gejst og godt pasningsspil. Det gav også flere chancer, og keeper David Ousted måtte have hænderne op ad lommen.

Men 10 minutter inde i anden halvleg kom det først mål så, og det var Esbjerg, der tog føringen. Martin Braithwaite slog et godt indlæg ind i feltet, og Youssef Toutouh kom først med hovedet og stangede bolden i nettet til 1-0.

Kort efter pressede Randers på i den anden ende, men bolden blev afværget, og tv-billederne indikerede efterfølgende, at en Esbjerg Arnór Smárason havde haft arm på bolden. Der blev dog ikke fløjtet.

Randers skruede efter scoringen gevaldigt op for blusset og sendte det ene stormløb efter det andet mod Esbjergs mål, mens førerholdet kæmpede med næb og klør for at få ro på opgøret.

Et kvarter før tid burde udlignet været kommet. Adama Tamboura drev bolden ind i feltet, og den endte hos Ronnie Schwartz helt fri lige foran mål. Men hans forsøg blev bokset til siden i en flot redning af Hradecky.

Trods tungt Randers-pres og lige så tunge Esbjerg-ben lykkedes det ikke kronjyderne at få bolden forbi den finske målmand, og Youssef Toutouh blev dermed kampens matchvinder.

Med 1-0 kunne Esbjerg foran 26.194 tilskuere lade sig kåre som vindere af pokalturneringen efter sølvmedaljer i både 2006 og 2008. Sidst man vandt var i 1976.

Pokalsejren betyder samtidig, at Esbjerg er sikre på en plads i kvalifikationen til Europa League i næsten, hvilket Randers stadig kan nå via ligatabellen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - finale

FT

RAN

0 - 1

EFB

55'
01
Youssef Toutouh
Mål
Annonce

74 kommentarer

Se kommentarer
Annonce