1. Division -Vejle skal spille på Jokri Park
2010-03-18 09:38:32
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Vejle skal spille på Jokri Park

Vejle Boldklub har solgt navnerettighederne til Vejle Stadion, så det fremover hedder Jokri Park. Aftalen løber i fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For to et halvt år siden betalte Vejle Kommune samlet 7,5 millioner kroner for at sikre, at byens nybyggede stadion ville komme til at hedde Vejle Stadion. Den aftale er nu udløbet, og nu har Vejle Boldklub så solgt navnerettighederne til stadionet i Nørreskoven, der i fremtiden vil lystre navnet Jokri Park.

- Det er en stor og betydningsfuld aftale for Vejle Boldklub, og vi er glade for den store opbakning og tro på Vejle Boldklub. Vi håber gennem samarbejdet at markere Jokri A/S som en betydelig spiller i regionen, siger Vejles ordførende direktør, Henrik Tønder.
Johnny Kristiansen, der er ejer af Jokri A/S, som er moderselskab for Jokri Ejendomme, Jokri Investering, TopRengøring, VTK og Blite, er naturligvis glad for den nye aftale.

- Grunden til, at vi indgår en aftale om at købe stadionnavnet, er, fordi det er den mest effektive måde at markedsføre Jokri A/S på lokalt og regionalt. Vejle Boldklubs netværk er omdrejningspunktet for megen aktivitet i området, og med sponsoratet får virksomhederne i Jokri A/S adgang til et utrolig interessant netværk, som giver god mulighed for at synliggøre og markere sig i regionen, siger Johnny Kristiansen, indehaver af Jokri A/S.

Økonomien i den nye aftale, der løber fem år frem i tiden, er ikke offentliggjort.

Annonce
Annonce

53 kommentarer

Se kommentarer
Annonce