2025-12-03 13:08:13

AaB hyrer ny akademichef

AaB oplyser, at klubben har ansat Dennis Ramonn Olsen som ny akademichef. Han tiltræder stillingen fra 1. februar i det nye år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dennis Ramonn Olsen skal styre slagets gang på AaB's akademi fra 1. februar 2026. 

Det meddeler Betinia Liga-klubben på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Her fremgår det, at 42-årige Ramonn Olsen kommer fra et job som afdelingsleder for udskolingen på Sønderbroskolen i Aalborg. 

Ansættelsen vækker glæde hos AaB's sportschef John Møller. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB hyrer ny akademichef
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Efter en grundig proces, hvor vi generelt har kunnet mærke en stor interesse for jobbet, er vi nu parate til at videreføre det stærke arbejde, der i årevis er gjort på akademiet - senest under fornem ledelse af Mathias Krogh, og det er vigtigt, at vi følger vores strategi og bygger videre på de mange gode ting, der allerede er i gang, og at vi sætter en tydelig retning i det daglige arbejde for alle ansatte på akademiet.

- Med Dennis Ramonn Olsen får vi tilført en en stærk og bredt funderet profil, som senest har erhvervet sig ledelseserfaring i skoleverdenen.

- Samtidig har Dennis Ramonn Olsen selv spillet fodbold på højt niveau, han har trænererfaring i forhold til talentarbejde og transition, ligesom han er bekendt med AaB’s kultur, så alt i alt er vi overbeviste om, at vi har fundet den rette person til at udfylde og udvikle rollen som akademichef, siger John Møller.

Dennis Ramonn Olsen har selv en fortid på AaB's akademi. Som seniorspiller optrådte han blandt andre hos FC Nordjylland, Lyngby Boldklub, Thisted FC og Vendsyssel. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce