Danmark -AB kaprer Jonas Troest
2014-06-13 13:44:56
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AB kaprer Jonas Troest

Jonas Troest var i foråret udlejet fra SønderjyskE til AB. Nu har akademikerne skrevet kontrakt med forsvarsspilleren for den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jonas Troest tørnede i foråret ud for AB, hvor han var kommet til på en lejeaftale efter et mindre vellykket ophold hos SønderjyskE. Nu er forsvarsspilleren fri af SønderjyskE, og han har i stedet skrevet kontrakt med AB for den kommende sæson.

- For mig var det alfa og omega at komme i gang igen for et halvt år siden, hvor jeg havde været ude i længere tid. Så kom jeg til AB og fra dag ét har jeg følt mig rigtig godt tilpas i klubben, så jeg vidste, at hvis vi kunne redde os, så ville jeg også gerne blive og bygge videre på det fundament, der er blevet skabt, siger Troest til AB’s hjemmeside.

- At vi redder os er jeg naturligvis rigtig glad for, og nu skal jeg holde lidt ferie inden opstarten. Jeg sprang en sene i fjerdesidste kamp, men forventer at være helt klar til at starte træningen med de andre fra d. 30. juni.

Sportschef Peter Rasmussen glæder sig over forlængelsen med Jonas Troest.

- Jonas har fra start vist sig som en solid spiller i midterforsvaret. Det er vigtigt at vi forlænger med en styrmand som Jonas Troest, der har masser af rutine fra Superligaen på CV'et, så vi kan bevare noget af den kontinuitet, som er så vigtig for næste sæson. Nu har vi forlænget med både Farver og Troest, hvilket naturligvis er rigtig vigtigt for defensiven i forhold til næste sæson, siger Peter Rasmussen.

Jonas Troest spillede 11 kampe for AB i foråret.

Annonce
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce