EM U19 -AGF-talent til EM: Det er kæmpe stort for mig
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2025-06-11 11:00:00
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-talent til EM: Det er kæmpe stort for mig

Frederik Emmery havde ikke regnet med en udtagelse til det nært forestående U19-EM i Rumænien. AGF-talentet er dog klar til at gribe chancen, hvis den byder sig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

S19

1 - 0

DU1

17 år og 143 dage.

Så gammel var Frederik Emmery, da han i foråret 2024 blev skiftet på banen mod Silkeborg og fik sin debut for AGF.

Siden gik turen tilbage til klubbens U19-hold, men i løbet af denne sæsons mesterskabsspil er den nu 18-årige offensivspiller flere gange blevet sendt i spil for Superliga-mandskabet.

Det kulminerede i en udtagelse til U19-landsholdet, som senere på ugen spiller sin første kamp ved EM-slutrunden i Rumænien.

- Det er kæmpe stort for mig og noget, som jeg hverken havde troet eller håbet på. Men spilletiden i AGF er jo også først begyndt at komme her på det seneste.

- Det er noget, som alle drømmer om, så det bliver helt vildt fedt, siger den 18-årige kantspiller til Bold.

Frederik Emmery er en af de få i truppen, som endnu ikke har fået sin debut på U19-landsholdet.

Derfor handler det først og fremmest om at gøre opmærksom på sig selv, siger AGF-talentet.

- Jeg prøver bare at vise mig frem til træning, og så må vi se, hvor meget det bliver til. Hvis jeg kommer på banen, skal jeg bare vise mig frem og gøre det, som jeg er god til.

- Det er ikke fordi, at jeg har forventninger til, hvor meget jeg skal spille til slutrunden.

- Jeg ved det ikke rigtig endnu, men jeg ved, at jeg skal tage chancen, hvis den kommer, siger den unge AGF-spiller.

U19-landsholdet er havnet i pulje med Spanien, Rumænien og Montenegro.

Frederik Emmery står noteret for otte optrædener på AGF's førstehold og har for nylig skrevet under på en aftale frem til 2029.

Han optræder på Bolds liste over de fem største talenter i Superliga-klubben. Den kan du se her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

S19

1 - 0

DU1

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce