Ajax rydder op i truppen og har nu solgt den 21-årige midtbanespiller Dani de Wit til AZ Alkmaar.
Hollænderen, som har fået hele sin fodboldopdragelse i Ajax, har i AZ Alkmaar underskrevet en kontrakt, der løber til 2024.
- Det føles godt, og jeg ser rigtig meget frem til det. AZ er en meget stor klub, som man gerne vil spille i. Nu skal vi gå efter at ende så højt i Æresdivisionen som muligt og komme så langt i Europa som muligt, siger De Wit ifølge klubbens hjemmeside.
Dani de Wit nåede 14 førsteholdskampe og følger en anden 21-årig, Kasper Dolberg, ud af hovedstadsklubben.


Ajax
AZ Alkmaar
Æresdivisionen


























