Sidste sæson blev ikke nogen fornøjelse for Manchester United.
Den engelske storklub sejlede rundt i store dele af Premier League-kampagnen og sluttede historisk ringe som nummer 15 i tabellen.
Siden har manager Rúben Amorim over sommerpausen forsøgt at foretage nogle kulturelle ændringer i den måde, man arbejder på hos United.
Det fortæller portugiseren, mens han også understreger, at det ikke kun handler om ham.
- Først og fremmest synes jeg, det er noget, der handler om klubben, fortæller Amorim ifølge ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke én person, der kommer og siger, at vi skal ændre alt. Omar Berrada (CEO, red.) og Jason Wilcox (fodbolddirektør, red.) var enige om alt det, vi skal ændre. Selvfølgelig er manageren en vigtig brik, for hvis manageren ikke ønsker det, er det rigtig svært.
Flere forbedringer
Rúben Amorim kan godt pege på et par ting, der ser bedre ud nu, end tilfældet var det i den forgangne sæson.
- Jeg føler, vi er mere organiserede i dag. Jeg tror, alle kender deres pladser. Alle ved, at det er mit job, og det virker som en lille ting, men det er en stor ting. Jeg synes endda også, at vi har forbedret os i den medicinske afdeling og i forhold til vores indtag (af mad, red.).
- Vi ser så meget bedre ud på den måde, vi spiser på, har opført os på træningslejren og også på den måde, vi har spillet inde på banen. Jeg synes, alle reglerne er vigtige. Spillerne er ikke børn. Det ved jeg, og jeg behandler dem ikke som børn.
- Jeg synes dog, at disse små regler kan hjælpe en gruppe med at blive stærkere, lyder det fra Amorim.
Manchester United er i øjeblikket i USA, hvor man deltager ved træningsturneringen Premier League Summer Series.
Her har man indtil videre besejret både West Ham og Bournemouth, mens Everton er modstanderen sent denne søndag aften med kampstart klokken 23:00.
Elsker du Premier League? Så spil med i Premier Manager!
Sæt dit eget drømmehold og dyst mod vennerne i miniligaer. Du kan lave udskiftninger mellem runderne og gøre hver kamp endnu mere spændende – især når håneretten er på spil!
Premier Manager – Efterår 2025 starter den 15. august. Sæt dit hold allerede i dag!
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League





































