2026-06-28 03:08:00

Syv minutters monolog: Ståle forsvarer beslutning

I en syv minutter lang monolog forsvarer Ståle Solbakken sit valg om at skifte ti spillere mod Frankrig. Den norske landstræner fortryder ingenting, lyder der blandt andet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

tirsdag 30. jun

ELF

vs

NO

Ganske opsigtsvækkende valgte Ståle Solbakken at skifte hele ti mand, da Norge og Frankrig fredag mødtes i en kamp om puljens førsteplads. 

Det endte med et 1-4-nederlag til nordmændene, som dermed måtte tage til takke med andenpladsen og nu skal møde Elfenbenskysten i 1/16-finalen, mens franskmændene møder Sverige. 

Solbakken har efterfølgende været genstand for massiv kritik fra både medier og fans, men han står 100 procent inde for sin beslutning. 

Det gjorde han ifølge flere norske medier klart over for pressen i en syv minutter lang monolog. 

- Jeg er ikke overrasket. Den kritik må vi leve med.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Syv minutters monolog: Ståle forsvarer beslutning
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg kan ikke sætte mig på et fly hjem - uanset om vi ryger ud i morgen, om en uge eller om to uger - med følelsen af, at jeg ikke gjorde det, som jeg mente var bedst for, at Norge kunne nå så langt som muligt. 

- Jeg kommer ikke til at træffe beslutninger bare for at gøre alle glade eller tilfredse, eller for at undgå kritik. Det er helt udelukket. Jeg sagde det allerede, inden vi rejste til VM: Jeg er kompromisløs, siger landstræneren.

Den tidligere FCK-chef fastholder i samme ombæring, at det var den rigtige beslutning at spare flere nøglespillere på grund af den hårde belastning under turneringen.  

- Vi vurderede sandsynligheden for, at vi efter den enorme indsats mod Senegal ville være fysisk, mentalt og taktisk klar til at slå det bedste hold ved VM på neutral bane. 

- Konklusionen var, at selv hvis vi ramte vores absolutte topniveau, var chancen for at vinde ikke stor nok til, at det kunne betale sig at satse alt.  

- Michael Olise, Ousmane Dembélé og Kylian Mbappé er den bedste angrebstrio, vi har set ved et VM siden Rivaldo, Ronaldo og Ronaldinho, siger Ståle.

Forstår fansene
Samtidig har han dog forståelse for, at nogle fans er skuffede. 

- Det eneste argument imod min beslutning var publikum i Boston og hjemme i Norge. Det har jeg stor forståelse for. 

- Men alt, hvad jeg gør, handler om at give Norge de bedste muligheder for at komme så langt som muligt ved VM. Jeg fortryder ingenting, siger han og fortsætter:  

- Jeg står 100 procent inde for beslutningen. Men jeg er ked af, at tilskuerne ikke fik lov til at se Erling Haaland og Martin Ødegaard. 

- Jeg håber og tror, at det, jeg gjorde, giver os en bedre præstation mod Elfenbenskysten, lyder det blandt andet fra Ståle Solbakken i den lange monolog.

Norges 1/16-finale mod ivorianerne spilles tirsdag aften klokken 19:00 dansk tid.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

tirsdag 30. jun

ELF

vs

NO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce