2. Division -Andreas Lissau takker af i Roskilde KFUM
2021-03-22 10:09:15
Foto: Roskilde KFUM

Andreas Lissau takker af i Roskilde KFUM

Den 27-årige offensivspiller Andreas Lissau stopper i Roskilde KFUM på grund af logistiske udfordringer, meddeler 2. divisionsklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer hentede Roskilde KFUM offensiv forstærkning i form af Andreas Lissau, men nu stopper samarbejdet igen.

Lissau, der har fortid i Næstved, FC Roskilde, Brønshøj og HIK, stopper nemlig i klubben på grund af en presset hverdag rent logistisk.

- Andreas var presset på grund af flytning i Næstved og stigende
arbejdspres i København. Derfor ville han have svært ved at finde den
fornødne tid, og vi var nogen om, at dette ville være den bedste
løsning. Også fordi han ville få det svært i en trup med rigtigt meget
konkurrence og kvalitet.

- Vi mister en dygtig spiller i Andreas Lissau, men desværre fik han i
perioder for lidt ud af det hos os, siger cheftræner Stefan Håkansson.

Andreas Lissau sender også selv en hilsen på klubbens hjemmeside.

- Det er med stort vemod, at jeg efter en god snak med
trænerteamet er blevet enig med klubben om at stoppe samarbejdet for
denne gang.

- I vinterpausen er jeg flyttet fra København og har købt hus med min
kæreste på Sydsjælland. Forventningen og forhåbningen var, at jeg
fortsat kunne få det til at hænge sammen med fodboldtilværelsen i
Roskilde, men efter de seneste måneders opstart er jeg nået den
erkendelse, at det rent logistisk bliver for stor en udfordring at
forene uddannelse og arbejde med fire gange ugentlig fodbold i Roskilde.

- Selvom opholdet har været kort, har klubben, kulturen og sammenholdet
allerede gjort stort indtryk på mig. KFUM er noget helt specielt, og det
kommer jeg til at savne at være en del af.

- Jeg glæder mig til at følge klubbens udvikling, som kun ser lys ud. Al
held og lykke til alle i og omkring klubben fremadrettet. Vi ses på
stadion, lyder det fra Andreas Lissau.

Lissau står noteret for en enkelt scoring i ni ligakampe i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce