

Hearts er på jagt efter et overraskende mesterskab, der vil komme som et chok i fodboldverdenen, som har været vant til at se Celtic eller Rangers løfte trofæet sæson efter sæson.
Lørdag aften skulle Hearts tage et nyt skridt mod titlen, da klubben var på besøg hos Motherwell, der har danske Jens Berthel Askou som træner.
Motherwell kom bedst fra start, da gæsternes Stephen Kingsley lavede selvmål efter 25 minutter.
Hearts svarede dog tilbage før pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lawrence Shankland gjorde det til 1-1, og så havde Hearts igen sejren indenfor rækkevide.
Det lykkedes dog ikke for udeholdet, som må nøjes med et enkelt point.
Hearts fører nu ligaen med fire point ned til Celtic, der dog har spillet en kamp mindre. Hearts har to kampe tilbage, mens Celtic har tre.
Netop Celtic og Hearts tørner sammen i sæsonens sidste kamp, hvor mesterskabet meget vel kan blive afgjort.

Hearts
Motherwell
Premiership































