Den schweiziske Super League har fået dansk islæt i form af den 19-årige angriber Jonathan Asp, som er på lån hos Grasshoppers fra Bayern München.
Søndag eftermiddag fik den unge angriber sin fjerde kamp for klubben, og der skulle vise sig at være held i sprøjten.
Efter 12 minutters spil blev danskeren sat i scene på kanten af feltet, hvor han brugte sit antrit til at sætte en mand og banke bolden fladt i mål til 1-0.
Derfra øgede Lovro Zvoranek, som også er på lån fra Bayern, til 2-0 efter en time, og hjemmeholdet var på sejrskurs.
Sådan skulle det imidlertidig ikke gå, for Winterthur fik kæmpet sig tilbage i opgøret.
Først ved Silvan Sidler i det 68. minut, før Tibault Citherlet sikrede det ene point med en udligning til 2-2 i det tredje overtidsminut af kampen.
Grasshoppers er derfor fortsat uden sejr i indeværende sæson.


Grasshoppers
Winterthur
Super League



































