Aston Villa har fået ny angriber i form af 29-årige Danny Ings til klubben for at supplere sidste års topscorer Ollie Watkins.
Det betyder imidlertid, at klubbens brasilianske angriber Wesley er kommet i overskud på holdet, og derfor har de fået sat en lejeaftale i stand.
Således skal den 24-årige i den kommende sæson gøre sig i belgiske Club Brügge.
Wesley kom i sin tid til Aston Villa fra selvsamme Club Brügge, så det er en lejeaftale, hvor parterne kender hinanden og ved, hvad de får.
I Aston Villa i forrige sæson blev det da heller ikke til mere end tre optrædener i Premier League for den store angriber, og derfor vil han sikkert have gavn af at få mulighed for lidt mere spilletid igen.
I Club Brügge har Wesley, sidst han var i klubben 130 kampe med involvering i 52 mål.

Aston Villa
Club Brugge





























