Mason Greenwood har været i glimrende form for Getafe i indeværende sæson.
Den engelske offensivspiller har således scoret otte mål og lagt op til fem siden sommerens skifte fra Manchester United.
Lejeaftalen med den spanske klub løber dog ud til sommer, og det virker ikke til, at fremtiden ligger i Manchester efter voldtægtsanklagerne tilbage i 2022.
Flere klubber er allerede blevet meldt interesseret i den 22-årige kantspiller, og nu bliver en ny gigant meldt på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge La Gazzetta dello Sport skulle Juventus nemlig have set sig varm på Greenwood, som formentlig kan hentes for en slik til sommer, hvor han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.
I samme ombæring skriver avisen, at den italienske storklub også overvejer at hente Felipe Anderson i Lazio.
Mason Greenwood står noteret for 129 optrædener og 35 kasser i Manchester United-trøjen.

Getafe
Juventus
Serie A


























