Bundesliga -Bayern-boss langer ud efter Lewandowski
2017-09-11 09:54:01
Foto: Getty Images

Bayern-boss langer ud efter Lewandowski

Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge er langt fra tilfreds med Robert Lewandowski og polakkens agent efter et interview med Spiegel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Avisen Spiegel kørte i weekenden et interview med Bayern München-topscorer Robert Lewandowski.

Her gav polakken blandt andet udtryk for ærgrelse over, at Bayerns transferrekord kun er 300 millioner kroner, og at klubben ikke er villig til at købe de helt store og dyre stjerner for at matche de største konkurrenter i Europa.

Bayern-direktør Karl-Heinz Rummenigge tager nu til genmæle og går i rette med Lewandowski.

- Vi har længe arbejdet ud fra en seriøs og succesfuld filosofi. Snarere end Lewandowski er jeg enig med kansleren (Angela Merkel, red), der mener, vi bør regulere og nedbringe transfersummerne, siger Rummenigge til Bild og tilføjer:

- Robert er åbenlyst blevet påvirket af Paris SG's transfers. Men han er ansat af os som fodboldspiller, og han tjener mange penge. Jeg havde helst været hans kommentarer foruden. Alle, der kritiserer træneren, klubben eller hans holdkammerater, får straks problemer med mig.

Lewandowski giver i Spiegel-interviewet desuden udtryk for, at topspillerne får mere og mere magt, og at de efterhånden selv bestemmer, hvornår de skifter klub. Heller ikke den kommentar falder i god jord hos Rummenigge.

- Det kan Lewandowski selv afgøre ved at tjekke sin kontrakt. Den gælder til sommeren 2021 og indeholder ikke en frikøbsklausul.

Rummenigge fremhæver desuden Lewandowskis agent Maik Barthel, som bagmand og inspirationskilde til Lewandowskis kommentarer. Barthel 'skader' ifølge Rummenigge sin klient.

Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce