2025-07-11 12:58:00

Bedre kultur på kvindelandsholdet: Ikke sjovt i 2009

Kvindelandsholdets Katrine Veje og Sanne Troelsgaard beretter om en bedre kultur på landsholdet, end da de selv var unge. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Katrine Veje er med sine 170 landskampe på tredjepladsen over alletiders mest spillende for Danmarks kvindelandshold. 

Forsvarsspilleren fik sin debut tilbage i 2009, da hun op til EM-slutrunden i Finland blev en del af landsholdet. 

Siden har Veje været fast inventar i røde og hvide farver, og hun har ikke bare mærket holdets udvikling, men også præget den. 

De senere år har Danmark ikke kunne følge med de største nationer, der på kvindesiden har udviklet sig helt enormt, men fjerner man blikket fra banen, er der internt på kvindelandsholdet sket en stor kulturændring. 

Det fortæller Katrine Veje til Bold.  

- Jeg synes, at vi har et godt og homogent hold. Da jeg var til min første slutrunde tilbage i 2009, var der meget stor forskel på ung og gammel. Den grænse er blevet udvisket. Alle taler godt med alle.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Bedre kultur på kvindelandsholdet: Ikke sjovt i 2009
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

- Tilbage i 2009 var der meget faste pladser ved spisebordene og den slags, og det var selvfølgelig også en anden tid. 

- Uden at kaste nogen under bussen, så snakkede man ikke så meget med de ældre, og der synes jeg, at vores gruppe er gode til at blande os med hinanden på kryds og tværs, siger Veje. 

Den danske landsholds-veteran tror, at det gælder sporten som helhed, at man er blevet bedre til at være lige på et hold:

- Der vil altid være et hierarki af en art på et hold, og det er helt okay. Men de dårlige ting i det er forsvundet med tiden. Tingene er hele tiden i udvikling.

- Jeg kan huske, at det var de unge, der skulle hente materialer og bolde, da jeg startede på landsholdet. Den del kan jeg jo så godt savne nu, siger den 34-årige stopper med et stort grin.

Sportspsykologer 
Mens Katrine Veje har tredjeflest landskampe, så er nummer to på listen også stadig med på landsholdet. 

Den nyslåede FC Midtjylland-spiller Sanne Troelsgaard står noteret for 197 optrædener. 

Troelsgaard fik landholdsdebut et år før Katrine Veje, og hun maler det samme billede af en forbedret kultur:

- Det kan jeg helt sikkert nikke genkendende til. Jeg fortæller også sommetider til nogle af de unge på holdet, at da folk som Veje og jeg var de nye, så var det faktisk ikke sjovt. 

- Der vil altid været noget hierarki, og nogle der har mere rutine en andre, men heldigvis fortæller de unge, at de føler sig som en af holdet, og at de har følt sig velkomne fra start.

- Jeg er ligeglad, om man har spillet én landskamp eller 100. Vi er alle vigtige brikker på holdet, og alle er med, fordi de er dygtige. 

- Hierarkiet er ophørt, og det kan jeg godt lide. Det er også en opgave, som nogle af os spillere har taget på os, siger Troelsgaard. 

Kulturændringerne er nemlig ikke kommet af sig selv. Spillerne og DBU har i samarbejde ville løfte sig: 

- Vi har haft nogle gode snakke om, hvad det betyder, når man er udtaget til landsholdet, og man skal repræsentere sit land. 

- Vi har også haft nogle sportspsykologer på, og de har også været gode til at bringe os tættere sammen. 

- Vi har jo nærmest savnet hinanden, når vi mødes til morgenmaden, afslutter Troelsgaard med et smil. 

Danmark er allerede uden mulighed for avancement ved sommerens EM-slutrunde, men de mangler stadig en enkelt kamp.

Lørdag spiller kvindelandsholdet sidste gruppekamp mod Polen, der ligeledes er uden chancer for at gå videre.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce