Det har været en turbulent uge for Nicklas Bendtner, der for et par dage siden blev idømt 50 dages ubetinget fængsel. En dom, som den danske angriber har anket.
Søndag kan det dog gå den anden vej for Bendtner, der med sin klub Rosenborg kan sikre sig det norske mesterskab med en sejr, samtidig med at mesterskabskonkurrenterne Brann taber point.
Og Bendtner forventer at spille en rolle for Rosenborg søndag aften. Det siger han til Ekstra Bladet.
- Jeg håber at starte i morgen (i dag, red.). Vi kender ikke startopstillingen, men jeg satser på at være involveret, siger den voldsdømte angriber til Ekstra Bladet.
Rosenborg møder Odd klokken 18, mens Brann tager imod Strømsgodset klokken 20.



Rosenborg






























