2025-08-11 23:03:20

Bertelsen fremhæver OB-duo: Alle får problemer

To tidlige udskiftninger fik betydning for Randers i nederlaget til OB, erkender cheftræner Rasmus Bertelsen, der dog også roser fynboernes offensiv. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

OB

3 - 2

RAN

5'
10
Noah Ganaus
Mål
7'
11
Norman Campbell
Mål
24'
12
Florian Danho
Mål
43'
22
Jann-Fiete Arp
Mål på straffe
45'
32
Jay-Roy Grot
Mål

Randers løb mandag aften ind i sæsonens første nederlag, da OB besejrede kronjyderne med 3-2 på Nature Energy Park. 

Cheftræner Rasmus Bertelsen kunne ellers se sit mandskab følge taktikken til perfektion, da hurtigløberne i front gjorde det til 2-1, inden der var spillet en halv time. 

Men de tidlige udskiftninger i første halvleg af først Mohamed Toure og senere Laurits Pedersen, der begge gik ud med skader, endte med at spille en væsentlig rolle. 

- Det betyder selvfølgelig noget, men jeg holder fast i, at de to, vi sætter ind, kan løse rollen en-til-en. 

- Men det er klart, at der er en grund til, at vi starter med dem, vi gør, og de har trænet lidt mere sammen i løbet af ugen, ligesom det låste vores handlemuligheder i anden halvleg, hvor vi kun kunne skifte en gang. Det er altid problematisk at bruge to udskiftninger så tidligt, fortalte Rasmus Bertelsen til den skrevne presse efter kampen.

Herefter sendte cheftræneren roser i retning af OB og især fynboernes offensiv.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bertelsen fremhæver OB-duo: Alle får problemer
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, OB er rigtig gode. Max Ejdum og Rasmus Falk har et højt teknisk niveau. Deres to angribere kommer til at give alle problemer, og det har vi allerede set i de andre kampe. 

- Specielt offensivt har de meget at skyde med. Men vi skal gøre det bedre ved de scoringer, vi indkasserer. Både taktisk og individuelt.

Det var da også OB's offensiv, der stod for scoringerne mandag aften. 

Noah Ganaus noterede sig for sin tredje sæsonscoring, mens Jay-Roy Grot og Jann-Fiete Arp også kom på tavlen. 

Randers og OB har begge syv point efter Superligaens fjerde spillerunde.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

OB

3 - 2

RAN

5'
10
Noah Ganaus
Mål
7'
11
Norman Campbell
Mål
24'
12
Florian Danho
Mål
43'
22
Jann-Fiete Arp
Mål på straffe
45'
32
Jay-Roy Grot
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce