Frederik Birk roterer i sandhed, når Brøndby søndag kl. 18.00 møder Randers.
For der er markante udskiftninger hos gæsterne til opgøret. Hele fire ændringer har Brøndby til dagens kamp.
Frederik Birk har således sendt Daniel Wass, Nicolai Vallys, Sean Klaiber og Marco Divkovic en tur på bænken for at de også har friske ben torsdag, når Brøndby møder Strasbourg.
Med fra start har Brøndby Jordi Vanlerberghe, Noah Nartey, Stijn Spierings og Oliver Villadsen.
Fire markante ændringer, men også et signal om den store betydning kampen på torsdag har mod Strasbourg.
Randers skal rejse sig efter 2-3 nederlaget til OB i mandags. Det var sæsonens første nederlag til kronjyderne.
Det, der har fyldt mest i Kronjylland, har været balladen på fanscenen. Søndag er der stemningsboykot. Samtidig har Randers valgt at afbryde samarbejdet med fangrupperingerne.
Det betyder, at fangrupperingerne ikke må bruge klubbens logo i kommercielle sammenhænge. Fronterne er i sandhed trukket op uden for banen.
På banen har cheftræner Rasmus Bertelsen foretaget to ændringer i forhold til 2-3 nederlaget mod OB.
Paul Izzo afløser Jannich Storch mellem stængerne, mens Elies Mohamed afløser Mohamed Toure, der ikke er blevet klar. André Rømer sidder også ude.
Randers stiller med følgende opstilling:
Paul Izzo – Oliver Olsen, Daniel Høgh, Wessel Dammers, Nikolas Dyhr – Laurits Pedersen, John Björkengren - Mathias Greve, Norman Campbell, Mike Themsen – Elies Mohamed.
Frederik Birk har valgt følgende opstilling til søndagens opgør:
Patrick Pentz – Jordi Vanlerberghe, Rasmus Lauritsen, Luis Binks – Oliver Villadsen, Stijn Spierings, Benjamin Tahirovic, Mats Köhlert – Noah Nartey, Filip Bundgaard, Clement Bischoff.
Der er kampstart kl. 18.00.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere

Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga






































