AGF straffes for klubbens bolddrenge.
Dommer Jonas Hansen har tidligere fortalt til bold.dk, at han havde indberettet AGF's bolddrenge, der ikke fik afleveret bolden ordenligt i kampen mod Vejle.
Den indberetning har nu ført til en straf.
Fodboldens Disciplinærinstans har straffet AGF med en bøde på 10.000 kroner, fordi bolddrengene ikke afleverede bolden ordentligt.
- Dommeren har indberettet, at der tre gange i kampens anden halvleg, hvor AGF førte med 1-0, var episoder, hvor AGF’s bolddrenge ikke afleverede bolden til den Vejle-spiller, der ønskede at tage indkast. De tre episoder fandt sted i kampens 51. minut, 93. minut og 94. minut.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Endvidere har dommeren oplyst, at kampen måtte afbrydes i cirka 50 sekunder efter den tredje episode i kampens 94. minut, idet dommeren måtte anmode AGF om at rette op på adfærden fra bolddrengene.
- Hertil har dommeren oplyst, at kampens 4. dommer tidligere i kampen havde påtalt bolddrengenes adfærd over for AGF’s bænk, står der i kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans.
I kendelsen står der, at AGF har været forelagt indberetningen, og at klubben i den forbindelse har sendt en redegørelse til Disciplinærinstansen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Vejle Boldklub
3F Superliga



































