


Det blev en speciel dag på kontoret på Brøndby Stadion.
En af de dage, hvor man kan tænke tilbage om et stykke tid og spørge sig selv, hvad skete der lige der.
For Brøndby Stadion er altid kendt som et af landets mest stemningsprægede.
Blå-gule fans, der pisker deres helte frem. Men sådan var det ikke søndag mod Vejle.
De var ligesom gået i strejke oven på den katastrofale indsats mod Vikingur i torsdags. 0-3 blamagen var ikke sådan lige at glemme.
Så den støtte og opbakningen spillerne normalt får, kunne de se langt efter søndag aften i første halvleg. Ja, nærmest helt hen til en times spil, før Brøndby-fansene på Sydsiden startede støtten til spillerne.
- Det ærgrer mig. Jeg havde gerne set, at vores fans synger. For det er en af de særlige ting vi har i dansk fodbold. En speciel samhørighed mellem spillere og fans, forklarer Frederik Birk og uddyber:
- Det betød, at jeg kunne bruge min stemme lidt mere. Normalt prøver jeg at beskytte den på Brøndby Stadion, fordi de alligevel ikke kan høre noget. Men det kunne de mod Vejle.
Fik besked kort før start
Kan du forstå fansenes reaktion?
- Alle var jo meget skuffede efter kampen i torsdags.
- Jeg havde fokus på, hvordan vi kunne være den indsats bekendt eller mangel på samme.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix.
- Men jeg brugte også min tid på at fokusere på, hvordan mine spillere og min stab havde det, forklarer Frederik Birk, der på forhånd ikke kendte til stemningsboykotten.
- Jeg fik besked på, at det kunne blive tilfældet kort før kampstart. Så jeg nævnte det i mit taktiske oplæg, men det er klart, at det ikke ændrede noget for os i den gameplan, vi havde lagt. For vi skulle ligne et helt andet Brøndby-hold, end det vi så i torsdags, pointerer han.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga





































