Det peger i retning af en kontraktforlængelse mellem Bayern München og Harry Kane.
Det erfarer The Athletic.
Meldingen falder i kølvandet på historier om seriøs interesse fra Barcelona, og ifølge det britiske medie har den catalanske storklub rigtigt nok henvendt sig til Kanes bagland for at undersøge mulighederne for at købe ham denne sommer.
Men i stedet for at åbne døren for Barca menes Kane via sit bagland at have understreget, at al snak om fremtiden må vente til efter VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og yderligere forlyder det altså, at en kontraktforlængelse i Bayern München er det mest sandsynlige for den 32-årige angriber.
Kane kunne efter sigende have aktiveret en frikøbsklausul i sin nuværende kontrakt denne sommer, men da deadline for at gøre det nærmede sig i januar, valgte han at lade være, skriver The Athletic.
Kane kom til Bayern fra Tottenham i sommeren 2023. Siden har han noteret sig for 147 kampe med 146 mål til følge.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Bayern München
Barcelona
Bundesliga


































