

La Liga er tilbage efter en landskampspause, og lørdag var der flere kampe på programmet.
Klokken 18:30 tog Celta Vigo imod Madrid-holdet Rayo Vallecano, og de to hold ligger og kæmper tæt i midten af den spanske række.
Da de to hold tidligere mødtes i sæsonen blev det til en nulløsning i Milano, og det stod hurtigt klart, at sådan skulle det ikke gå lørdag.
Efter 12 minutter bragte Celta Vigo sig nemlig på 1-0, da Brais Mendez på flot vis tog en bold ned med brystet, inden han resolut bragede bolden fladt i mål.
Så var det op ad bakke for Rayo Vallecano, der fik slukket håbet om et comeback til sidst i kampen.
Her var Mendez på pletten med et helt forrygende mål, da han kom først på et lavt hjørnespark fra Denis Suarez. Fra omkring forstolpen satte Mendez hælen på bolden i luften, og så dirigerede han den i netmaskerne til 2-0.
Det blev kampens resultatet, og således er Celta nu nummer 10, mens Rayo Vallecano er nummer ni.
Tidligere lørdag vandt Elche med 3-1 over Alaves, mens Mallorca nedlagde Cadiz med 2-1.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Rayo Vallecano
Mallorca
Celta Vigo
Elche
Alaves
Cadiz
La Liga

































