2025-05-08 12:27:00

Braithwaite så folkets lidelser: Ville hjælpe efter oversvømmelser

Gremio-præsident Alberto Guerra fortæller, at Martin Braithwaite tog til den brasilianske klub, fordi han ville hjælpe byens mange ofre for de store oversvømmelser i 2024. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

GRE

1 - 1

BGT

Martin Braithwaite er draget til Brasilien, hvor han har taget målene med sig.

Den danske angriber har siden sommer tørnet ud for Gremio, hvor han på 39 kampe har fundet netmaskerne 18 gange. 

Men faktisk drog Braithwaite til det sydamerikanske med noget helt andet end mål i tankerne. 

Kort inden danskernes skifte til Gremio fik voldsomme regnskyl i Brasilien flere floder til at gå over deres bredder, hvilket medførte oversvømmelser og mudderskred, som kostede over 180 mennesker livet.

Især staten Rio Grande do Sul, hvor Gremio hører til, blev hårdt ramt, og det påvirkede Braithwaite, som ville hjælpe de mange ofre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Braithwaite så folkets lidelser: Ville hjælpe efter oversvømmelser
Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fortæller Gremio-præsident Alberto Guerra i et interview med Globo.

- Jeg ved ikke, om det har været offentligt kendt før, men Braithwaite kom til Gremio på grund af oversvømmelserne. Han så folkets lidelser. 

- En af de ting, han sagde i vores forhandlinger, var, at han ville spille her for at skabe glæde. For mange spillere var det en hindring, at byen og området var hårdt ramt.

- Og det var ikke kun på grund af byens tilstand, men fordi de ledte efter steder, hvor de kunne konkurrere om titler, hvor de kunne spille i Copa Libertadores næste år. Det var ikke noget, vi kunne tilbyde i Gremio, siger Guerra.

Ifølge Bolds oplysninger er 33-årige Martin Braithwaite tæt på at forlænge sin aftale med Gremio. 

Hans nuværende aftale løber frem til sommeren 2026, men Gremio vil med den nye aftale sikre et samarbejde frem til udgangen af 2027. 

Det kan du læse mere om her.

Bold har tidligere haft en længere snak med Braithwaite, hvor han blandt andet satte ord på overvejelsen af valget af Brasilien. 

- Det føles, som om det var meant to be. Det er en sindssygt fed oplevelse, og jeg er virkelig glad for at være her. Alle kender jo brasiliansk fodbold igennem landsholdet, men måske ikke så meget ligaen herovre, sagde han blandt andet. 

Læs mere fra Braithwaite med Bold+ ved at trykke her

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

GRE

1 - 1

BGT

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce