Den svenske angriber Carl Björk skal tilbringe det næste halve år i NordicBet Ligaen.
B.93 har nemlig lejet Brøndby-angriberen frem til sommer.
- Vi går altid efter en sund balance mellem talent og rutine i vores trup. Så da muligheden for at skrive under med Carl opstod, slog vi hurtigt til, siger direktør Christian Engell.
- Trods sine blot 25 år besidder han allerede værdifuld erfaring fra højt niveau, som vil gavne vores hold. Carl har tidligere demonstreret en skarp målnæse, og han kan med sin fart og pågående stil skabe ubalance i modstanderens forsvar.
- Sammen med resten af vores offensive spillere, giver han vores cheftræner og trænerteam flere strenge at spille på. Det har været vigtigt for os at hente en spiller ind, der kan bidrage med kvalitet på banen og passe ind i vores måde at arbejde på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi får en dygtig spiller med tydelige spidskompetencer og den rette mentalitet til at gøre en forskel for os i det vigtige forår, siger Engell.
25-årige Björk har i halvandet år været udlejet til Norrköping og vendte denne vinter hjem til Brøndby, som dog ikke så nogen fremtid i svenskeren.
I Brøndby har Carl Björk kontrakt til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
B.93
Betinia Liga



































