Brøndby forlænger samarbejdet med Kim André Pedersen.
Han har siden sommeren 2024 fungeret som Head of Women’s Football for de blågule og fortsætter altså nu i sin stilling de næste to år.
Fodbolddirektør Julius Ohnesorge glæder sig over, at aftalen er kommet i hus.
- Kim André har været en vigtig drivkraft i den udvikling, vi har sat i gang på kvindesiden.
- Han har været med til at skabe en stærkere sportslig struktur, styrket samarbejdet på tværs af organisationen og været med til at løfte de rammer, vores spillere og stab arbejder i hver eneste dag.
- Kontinuitet er afgørende, når man skal bygge videre på et stærkt fundament. Derfor er vi meget glade for at have forlænget samarbejdet med Kim André.
- Han kender klubben, organisationen og de mennesker, der hver dag arbejder for at styrke kvindefodbolden i Brøndby IF, siger Brøndby-bossen.
Kim André Pedersen var inden sit skifte til Brøndby sportsdirektør for Stabæks kvinder i Norge.


Brøndby IF (k)
A-Liga




































