Brøndby IF runder året af i Superligaen mandag aften.
Her skal de blågule en tur til Nørreskoven for at møde Vejle Boldklub, og det er en kamp, som Mats Köhlert glæder sig til.
Brøndby skal forsøge at rejse sig efter sidste rundes kæmpeskuffelse mod FC Fredericia, hvor man nu igen skal løfte niveauet gevaldigt.
Det fortæller Köhlert til Brøndbys hjemmeside.
- Vi har i de seneste par måneder været rigtig godt kørende, men det er klart, at de andre hold også kigger med, i forhold til det vi har præsteret og set på, hvor de kan gøre ondt på os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så vi er hele tiden nødt til at løfte os og blive bedre, hvis vi skal have resultaterne vores vej.
- Det er altoverskyggende for os at tage derover og få sluttet godt af, inden vi går på vinterpause. Der venter endnu engang et udsolgt udebaneafsnit, og det imponerer mig hele tiden, at vores fantastiske fans kører landet rundt uge efter uge for at støtte os, siger Mats Köhlert.
Det er mandag aften klokken 19:00, at Vejle Boldklub og Brøndby IF tørner sammen i årets sidste kamp.
Opgøret kan som altid følges live i tekst på Bold.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































