2023-06-29 11:39:02

Carlo Holse meldes på blokken i Schalke

Ifølge Der Westen er Carlo Holse et emne i Schalke, hvis klubben denne sommer sælger Rodrigo Zalazar. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 12. runde

FT

AAL

1 - 0

RBK

Carlo Holse kan være på vej til et stort skifte. 

Ifølge tyske Der Westen er den danske Rosenborg-spiller på blokken i traditionsklubben Schalke. 

Schalke-profilen Rodrigo Zalazar kan være på vej væk denne sommer, og hvis det sker, skulle Holse altså være højt prioriteret til at afløse ham. 

Der er dog en større udfordring for en transfer, lyder det. 

Holse har kontrakt frem til udgangen af 2024, og derfor skal Schalke betale en transfersum til Rosenborg. 

Et salg af Zalazar vil give penge i kassen hos tyskerne, men det er usikkert, om klubben har de økonomiske muskler til at hente Holse, skriver Der Westen. 

24-årige Carlo Holse skiftede i vinteren 2020 fra FC København til Rosenborg, hvor han siden har været en markant profil. 

I den norske storklub er det blevet til 111 kampe med 22 mål og 33 oplæg til følge. 

Schalke rykkede i sidste sæson ud af den tyske Bundesliga. Derfor skal klubben efter sommerferien spille i den næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 12. runde

FT

AAL

1 - 0

RBK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce